Genteknologi - Gensplejsede fødevarer

Tjener, er der et gen i min (tomat)suppe?- En rapport om genmodificerede fødevarer

Kap. 4: GM-fødevarer i EU

I EU er der to hovedformer for mærkning på levnedsmiddelområdet:

Erfaringerne har vist, at det har været uhyre vanskeligt at opnå enighed om udformningen af produktspecifikke varestandarder, hvorimod der er gjort større fremskridt med de horisontale regler. Derfor har Europa-Kommissionen også hovedsageligt været fortaler for den horisontale regulering.

Men f.eks. på tilsætningsstofområdet opereres der med begge former for reguleringer, idet de fleste tilsætningsstoffer reguleres horisontalt, men der er også en række, der reguleres vertikalt. Det skyldes primært, at varestandarderne blev udformet før direktiverne om tilsætningsstoffer kom til her i starten af 90'erne.

For horisontale forslag er der ofte tale om rammedirektiver, hvori det forudsættes, at udfyldning og løbende revision sker i Komité-proceduren. Mærkningsdirektivet skal betragtes som et horisontalt direktiv, der omfatter alle levnedsmidler.

I EU har mærkning af GM-fødevarer været et af de store diskussionspunkter, og faktisk ligger der nu to forslag til, hvor denne mærkning skal finde sted:

I det følgende vil mærkningdirektivet først blive gennemgået generelt for derefter at se på de forslag, Europa-Parlamentet har stillet om mærkning ef GM-fødevarer. Dernæst vil selve forordningen blive gennemgået dels generelt, dels især med henblik på anvendelsesområdet, procedurerne og mærkning og de forslag, der er stillet i den forbindelse.

4.1 MærkningsdirektivetTilbage til top

I det følgende gennemgås mærkningsdirektivet især med henblik på mulighederne for mærkning af genmodificerede fødevarer, men der gives også en kort generel gennemgang af direktivet, hvor det er nødvendigt.

Bestemmelser om mærkning vedr. tilsætningsstoffer og aromaer er fastlagt i det generelle mærkningsdirektiv om levnedsmidler 79/112/EØF. Heraf fremgår det, at det skal fremgå af levnedsmiddelmærkningen, såfremt sådanne stoffer indgår som ingrediens i levnedsmidler, men det kræves ikke oplyst, hvilken fremstillingsmåde, der er anvendt ved stoffets fremstilling. Det må i givet fald ske på frivillig basis.

Begrundelsen er, at både tilsætningsstoffer og aromastoffer er kemiske stoffer, som ikke i sig selv er eller indeholder GMO'er. Derfor har det ingen betydning, hvorvidt de er fremstillet med eller uden GMO'er. Tekniske hjælpestoffer er ikke omfattet af mærkningsdirektivet og kan således anvendes uden nogen mærkning finder sted.

Europa-Parlamentet har i forbindelse med en revision af mærkningsdirektivet foreslået, at direktivet også skal omfatte levnedsmidler, når selve levnedsmidlet eller dets ingredienser stammer fra eller er fremstillet v.h.a. genteknologi. Europa-Parlamentet har derfor udarbejdet en række forslag hertil (ændringsforslag nr. 5, 9, 11 og 12).

Europa-Parlamentet ønsker en tydelig mærkning af:

  1. levnedsmidler, der i sig selv er en genetisk modificeret organisme, eller er en ingrediens heri afledt af en genetisk modificeret organisme,
  2. ingredienser på listen, herunder tilsætningsstoffer, der ikke henhører under artikel 6, stk 4 (som f.eks. tekniske hjælpestoffer, og bæremidler til tilsætningsstoffer), og som er fremstillet af eller består af genetisk modificerede organismer, og
  3. tekniske hjælpestoffer og smagsstoffer fremstillet af eller bestående af genetisk modificerede organismer.

For 1) og 2) skal en af følgende angivelser figurere sammen med varebetegnelsen, mens den for 3) skal finde sted på ingredienslisten:

Europa-Kommissionen forkastede i marts 1994 alle ændringsforslag vedrørende mærkning af GM-fødevarer med den begrundelse, at det allerede var et emne, der drøftedes inden for rammerne af forhandlingerne om forordningen om nye levnedsmidler.

Det er på den ene side rigtigt, at der i forordningen er en henvisning til det generelle mærkningsdirektiv, men på den anden side undtager samme forordning jo netop bl.a. tilsætningsstoffer, aromastoffer og ekstraktionsmidler fra anvendelsesområdet, som Europa-Parlamentet også ønsker ind under de generelle mærkningregler. Men det er Europa-Kommissionen også imod, men med en anden begrundelse (som dog ikke direkte angives her), nemlig den, at det har man aldrig gjort hidtil. Men det, at man ikke hidtil har gjort det, er det vel ikke noget seriøst argument for ikke at gøre det nu?

Europa-Parlamentet ønsker på den anden side også levnedsmidler og ingredienser, der i sig selv er en genetisk modificeret organisme, mærket efter mærkningsdirektivet, og det på trods af, at det netop er disse levnedsmidler, der formodentlig har størst chance for at ville blive mærket ifølge forordningen.

Konkluderende må det anbefales, at de generelle mærkningsregler - forudsat de fik en acceptabel udformning og rækkevidde, som foreslået af Europa-Parlamentet - vil være et godt udgangspunkt for en mærkning af de ingredienser, herunder tilsætningsstoffer og f.eks. tekniske hjælpestoffer og aromaer, som er fremstillet af eller består af genetisk modificerede organismer, og som ændrer på fødevarens karakteristika (se senere). Hvis hele levnedsmidlet eller dets ingredienser er genetisk modificeret bør mærkningen ske via forordningens krav herom.

Imidlertid bliver ændringsforslaget til mærkningsdirektivet og forordningen om nye levnedsmidler ikke behandlet samtidigt, hvad gør det vanskeligt at overskue konsekvenserne af, at specifikke mærkningskrav fjernes fra mærkningsdirektivet og føres over til forordningen, hvis der nu ikke er flertal herfor.

Ændringsforslaget til mærkningsdirektivet var til høring blandt en lang række interesseorganisationer i Danmark her i foråret 1994. En begæring om aktindsigt i høringssvarene afslørede, at kun 3 høringsberettigede parter omtalte og støttede Europa-Parlamentets forslag om mærkning af genmodificerede fødevarer: Danske Slagtermesters Forening, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og NOAH. De resterende, herunder Forbrugerrådet, FDB og DSK (De Samvirkende Købmandsforeninger) nævnte ikke mærkning af GM-fødevarer med et ord.

Flere høringsberetigede organisationer efterlyste dog angivelser fra LST om, hvad Europa-Parlamentet havde foreslået af ændringer. Høringsfristen var simpelthen for kort til på egen hånd at tjekke disse oplysninger selv.

4.2 Forordning om nye levnedsmidler (novel food)Tilbage til top

Europa-Kommisionen fremlagde for nogle år siden det første forslag til en forordning om nye levnedmidler, et forslag, der har givet anledning til mange debatter rundt om i Europa og mellem Europa-Kommissionen og hhv. fødevareindustrien og Europa-Parlamentet. Forslaget er da også derfor blevet revideret mange gange, og nu foreligger der så et forslag dateret december 1993.

I det følgende startes der lige på og hårdt med en gennemgang af det seneste officielle forslag til forordning om nye levnedsmidler fra dec 1993, idet det ikke i denne sammenhæng er formålet at gennemgå de mange tidligere versioner af forordningen. Dernæst gennemgås de vigtigste ændringsforslag, som Europa-Parlamentet har foreslået på trods af, at de har kommenteret en tidligere version af forordningen. Mange af Parlamentets forslag er ikke imødekommet af Kommissionen.

Til sidst gennemgås det græske formandsskabs kompromisforslag fra sommeren 1994, som ikke blev vedtaget og derfor ikke officielt fremlagt, men som jeg ligger inde med en kopi af. Det er p.t. den nyeste version af forordningen. Den version, der er planlagt forelagt Europaudvalget (tidligere markedsudvalget) i oktober 1994 har jeg ikke haft adgang til i forbindelse med udarbejdelse af denne rapport, men den ligner formodentlig i store træk det græske formandsskabs forslag formodentlig med nogle ændrede formuleringer, hvad angår mærkning m.v.

4.2.1 Kommissionens forslag dec. 1993Tilbage til top

Det eneste, der kan konkluderes på de mange tidligere versioner af forordningen er, at der især har været 3 emner, der har givet anledning til debat: Forordningens anvendelsesområde, procedurer ved godkendelser og endelig spørgsmålet om mærkning. Det er da også de tre emner, der primært vil blive diskuteret i det følgende, men også de de mulige risici ved at indtage GM-fødevarer og mulighederne for kontrol af GM-fødevarer vil blive berørt.

Forordningens anvendelsesområde

Forordningen indeholder bestemmelser for markedsføring af levnedmidler eller -ingredienser, som ikke hidtil er blevet anvendt til konsum i nævneværdigt omfang, eller som er fremstillet ved processer, der resulterer i afgørende ændringer i deres sammensætning, næringsværdi eller påtænkte anvendelse.

Forordningen dækker forskellige former for nye levnedsmidler, hvor GM-fødevarer kun er en del - men en væsentlig del - af dem. I denne sammenhæng vil der udelukkende blive fokuseret på GM-fødevarer.

De levnedsmidler eller -ingredienser, der er omfattet, hvad angår GM-fødevarer, tilhører følgende kategorier:

Kommissionen forsøger altså fortsat af finde nogle principper for at undtage visse GM-fødevarer fra forordningens anvendelsesområde. Her har man nu fundet på, at levnedsmidler og -ingredienser, der fremstilles v.h.a. GMO'er, der i alt væsentligt svarer til (er "ækvivalente" med eller på engelsk "substantial equivalence", LST oversættelse) traditionelle levnedsmidler og -ingredienser, ikke skal være omfattet af forordningen.

Imidlertid er et traditionelt produkt ikke altid det samme i hvert land, selvom de synes ens. Tag f.eks. en kohjerne fra hhv en engelsk opdrættet ko og en dansk opdrættet ko. De ser helt ens ud og er derfor traditionelle, men den ene - den engelske - kan være smittet med ko-galskab, og er derfor forbudt at spise i England, mens den anden - den danske - ikke er smittet og derfor velegnet til at spise.

En metode, der deler levnedsmidler op efter, hvorvidt sammensætningen er forskellig uafhængigt af fremstillingsmetoden, er således ikke en særlig videnskabeligt funderet metode, men må betragtes som et nyt påhit for Kommissionen til at finde en måde at udelukke nogle GM-fødevarer fra forordningens anvendelsesområde uden samtidigt at kunne give en garanti for, at fødevaren altid vil være sundhedsmæssigt i orden.

Det bør derfor ikke accepteres, at visse GM-fødevarer udelukkes fra forordningens anvendelsesområde (og dered også mærkning), blot fordi de i alt væsentligt har en tilsvarende sammensætning som et traditionelt produkt. Derudover angives der ikke et sæt kriterier for, hvornår dette vil være tilfældet.

Yderligere hedder det i forordningen, at de ovennævnte levnedsmidler og -ingredienser kan "tilpasses til den tekniske og videnskabelige udvikling" efter Komiteproceduren. Dette er et nyt punkt i forhold til tidligere versioner. Kommissionen begrunder forslaget med, at forordningen så også vil komme til at "dække alle fremtidige teknologiske udviklinger, også dem, der endnu ikke kan forudses". Reelt betyder det, at Kommissionen kan ændre kriterierne for godkendelsen og hermed også i forordningens anvendelsesområde. Denne tilføjelse har en særdeles omfattende betydning uden at være under demokratisk kontrol idet det er Kommissionen, der suverænt bestemmer i sidste ende!

Forordningen omfatter ikke tilsætningsstoffer, aromastoffer, ekstraktionsmidler og bestrålede levnedsmidler og -ingredienser.

Hvis levnedsmidlet eller -ingrediensen indeholder levende GMO'er, skal der udføres en risikovurdering i forbindelse med godkendelsen, hvis dette ikke allerede er sket i henhold til udsætningsdirektivet. De relevante kriterier fra udsætningsdirektivet vil blive taget i betragtning, men ikke nødvendigvis fulgt.

Procedurer

Forslaget opererer med dels en anmeldelsesprocedure dels en godkendelsesprocedure:

Hvad levnedsmidler, der konsumeres som en levende organisme, er for en størrelse, defineres ikke i forslaget. Er f.eks. et GM-æble en levende organisme efter at være plukket?

Beslutningsproceduren er, at ansøgninger sendes til Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen beder et nationalt vurderingsorgan om at foretage den første gennemgang, og på basis af denne sendes ansøgningen til høring i medlemsstaterne. Hvis resultatet af høringen resulterer i en accept i alle medlemslandene, giver Kommissionen en markedsføringstilladelse gældende for hele EU. Hvis et land fremsætter begrundede indvendinger, er det Kommissionen under medvirken af den Stående Komite for Levnedsmidler, der tager den endelige beslutning.

Konsekvenserne af en anmeldelsesordning vil være, at der ikke vil ske en høring af medlemslandene og senere en offentliggørelse af, hvilke GM-levnedsmidler og -ingredienser, der tillades, det vil kun være tilfældet for godkendelsesproceduren. Derfor vil en enkelt godkendelsesprocedure for alle levendsmidler og -ingredienser være den simpleste og den mest demokratiske. Generelt kan det konkluderes, at konsekvensen af forslaget vil være, at Kommissionen vil få den udøvende myndighed over beslutningerne, mens medlemslandene kun er tiltænkt en rådgivende funktion.

Mærkning

Ifølge forordningen skal spørgsmålet om mærkning foregå ved, at Kommissionen fra sag til sag træffer beslutning om, hvorvidt og i hvilken udstrækning der skal stilles særlige krav til mærkning. Generelt skal levnedsmidlet eller -ingrediensen mærkes i overensstemmelse med mærkningsdirektivets bestemmelser.

I en given tilladelse "skal yderligere krav til mærkning nævnes for at oplyse forbrugerne om de mulige afgørende egenskaber, hvorved det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens adskiller sig fra tilsvarende traditionelle levnedsmidler eller -ingredienser".

Kommissionen lægger altså op til, at det alene er Kommissionen, der fastlægger hvorvidt en mærkning skal finde sted eller ej. Det vil ske fra sag til sag og der vil ikke blive opstillet kriterier for, hvornår en mærkning er påkrævet, som bl.a. de engelske myndigheder ellers har forsøgt det (se kap. 3).

Kommissionen forsøger altså at tiltage sig hele magten over, hvilke GM-fødevarer, der eventuelt skal mærkes ud fra et princip om, at der skal meget gode grunde til en eventuel mærkning. Det omvendte ville ellers være langt det bedste: Der skal meget gode begrundelser for, at en mærkning ikke skal finde sted!

Sundhedsmæssig vurdering

Hvad angår den sundhedsmæssige vurdering hedder det i forlaget, at produktet skal være sikkert at indtage i relevante mængder, ikke må vildlede forbrugerne og ikke må afvige så meget fra lignende levnedsmidler eller -ingredienser, som de kan erstatte i kosten, at normal indtagelse af dem vil være ernæringsmæssigt uheldigt for forbrugerne.

Forslaget rummer dog ingen specifikke kriterier for godkendelsen, kriterierne er holdt i helt generelle vendinger. I tvivlsspørgsmål konsulteres som det er sædvane den Videnskabelige Komite for Levnedsmidler.

Der har allerede været forskellige diskusioner om, hvorvidt genmodificerede fødevarer var skadelige eller ej, og på den måde kan debatten om GM-fødevarer minde om debatten om de kunstige sødestoffer, der jo har ført en omtumlet tilværelse med først at være tilladt, så forbudt og nu så igen tilladte igen.

Mulige risici ved gensplejsede fødevarer ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA, 1992):

Specielt risikoen for, at kunne indføre nye proteiner, der kan forårsage allergiske reaktioner, i fødevarerne har været meget diskuteret i bl.a. USA og anerkendes som en reel risiko. Derfor skal man gå frem med forsigtighed ved vurderingen hedder det fra FDA (FDA, 1994). Hvis det ikke kan demonstreres, at et overført gen ikke er et allergen, bør det overvejes enten at mærke levnedsmidlet for at sikre følsomme forbrugere mod allergi eller hvorvidt det mulige allergen giver anledning til tilstrækkelig usikkerhed om de sundhedsmæssige aspekter således, at mærkning ikke vil være tilstrækkelig (f.eks. proteiner fra jordnødder).

Kontrol?

Mulighederne for at kontrollere GM-fødevarerne er meget små. Der er meget svært analytisk at påvise, hvorvidt et produkt indeholder GMO'er. Det er umuligt ved analytisk kontrol at vurdere, hvordan et produkt er fremstillet, f.eks. et GM-enzym. Men den manglende kontrolmulighed nævnes slet ikke i forordningen. Den opererer med at kontrollen finder sted på produktionsstedet.

4.2.2 Europa-Parlamentets udtalelseTilbage til top

I oktober 1993 havde Europa-Parlamentet forordningen på dagsordenen og fremsatte en lang række ændringsforslag. Det skal bemærkes, at Parlamentets kommentarer henviste til en tidligere version af forordningen. Det vil være for vidt at nævne alle ændringsforslagene, idet Kommissionen også har taget en del af dem til efterretning i den seneste officielle version af forordningen, men i det følgende angives nogle af de vigtigste, der fortsat har gyldighed i forhold til den seneste officielle version af forordningen, og som alle handler om GM-fødevarer.

Europa-Parlamentet ønsker, at forordningens anvendelsesområde skal udvides til også at omfatte tilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer, der indeholder GMO'er, består af GMO'er eller fremstilles v.h.a. GMO'er. Parlamentet ønsker altså i princippet at ændre forordningen fra kun at være produktorienteret til også at være procesorienteret.

Europa-Parlamentet ønsker en enstrenget godkendelsesprocedure og dermed,at anmeldelsesproceduren med anvendelse af en uvildig ekspertkomite fjernes. Endvidere ønsker Europa-Parlamentet, at Den Stående Levnedsmiddelkomité skal suppleres med et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne og mindst tre repræsentanter for forbruger- og miljøorganisationer eller andre berørte borgerforeninger.

Hvad angår mærkning ønsker Europa-Parlamentet at følgende principper skal være gældende:

Europa-Parlamentet ønsker derudover, at genetisk modificerede levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser, tilsætningsstoffer til levnedsmidler og tekniske hjælpestoffer under ingen omstændigheder kan forsynes med et økologisk mærke (Ø-mærket). (Ifølge forordningen om økologiske fødevarer (EØF nr. 2092/91) kan dette være tilfældet, og her overvejer Europa-Parlamentet faktisk at lægge sag an mod Europa-Kommissionen for ikke at have fulgt normal praksis (bl.a. høring af Paramentet) ved vedtagelsen af denne forordning))

Europa-Parlamentet ønsker endvidere, at den juridisk ansvarlige for markedsføringen af en GM-fødevare også skal bære det fulde ansvar for de eventuelle skader, som sådanne produkter kan medføre på mennesker eller miljø.

Endelig ønsker Europa-Parlamentet, at enhver godkendelse til udsætning af GMO'er i forbindelse med en markedsføring skal finde sted ifølge udsætningsdirektivet. Europa-Parlamentet ønsker altså ikke, at den procesorienterede lovgivning (udsætningsdirektivet) udhules og erstattes med en produktorienteret lovgivning.

Generelt kan de siges om Europa-Parlamentets ændringsforslag, at de klart ville styrke forbrugernes interesser, men de fleste af ændringsforslagene er afvist af Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen har f.eks. afvist at udvide forslagets anvendelsesområde, at ændre på anmeldelses/godkendelsesproceduren og at indføre "en systematisk teknologimærkning" af GM-fødevarer som Europa-Parlamentet har foreslået.

Det sidste skyldes, at Europa-Kommissionen mener, at en sådan mærkning vil være tilbøjelig til at "brændemærke bioteknologien uden at give forbrugerne ret mange nyttige oplysninger" (citater fra forslaget til forordningen). Kommissionen har dog accepteret, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt med en mærkning, der ligger udover de generelle regler i mærkningsdirektivet.

Europa-Kommissionen har også afvist ændringsforslaget om, at GM-fødevarer ikke kan få tildelt et økologisk mærke (Ø-mærke), ændringsforslaget om producentansvar, og de ændringsforslag, der går ud på at der skal være en særskilt godkendelsesprocedure i henhold til udsætningsdirektivet.

Europa-Kommissionens afvisning af at GM-fødevarer ikke kan få tildelt et økologisk mærke betyder, at forbrugernes valgmuligheder indskrænkes, idet det reelt betyder, at forbrugere, der af en eller anden grund ikke ønsker spise GM-fødevarer, ikke blot kan vælge de økologiske fødevarer, for de kan også være genmodificerede!

Europa-Kommissionen har accepteret Europa-Parlamentets anmodning om at indsætte godkendelseskriterierne i selve forordningens tekst ligesom den har accepteret at ændre lidt på godkendelsesprocedurerne således, at det nu er et af de af medlemsstaterne udpegede kompetente levnedsmiddelvurderingsorganer, der skal udarbejde den første vurderingsrapport.

4.2.3 Det græske kompromisforslagTilbage til top

Europa-Parlamentets udtalelse blev som nævnt i en vis udstrækning indarbejdet i forslaget fra december 1993, men dette forslag blev også forkastet på Ministerrådsmødet i marts 1994. Derfor gik det græske formandsskab igang med at udarbejde et kompromisforslag. Dette blev forelagt Ministerrådet i juni måned, men blev ikke vedtaget på grund af uenighed om bl.a. mærkningsspørgsmålet. I det følgende gengives hovedændringerne i det græske kompromisforslag, der især drejer sig om anvendelsesområdet og mærkningsspørgsmålet.

Forordningens anvendelsesområde

Anvendelsesområdet er nu præciseret til (den anden pind, hvad angår kategorier, se ovenfor, ændring i kursiv):

Mærkning

I det græske forslag findes der yderligere særlige krav til mærkning af de produkter, der omfattes af forordningen. Der foreslås indført et obligatorisk mærkningskrav for produkter, der består af eller indeholder GMO'er. Mærkningen skal oplyse forbrugerne om, at der er levende GMO'er i produktet.

Herudover skal der i forbindelse med markedsføringsgodkendelser fastsættes krav til en særlig mærkning for at oplyse om eventuelle væsentlige egenskaber, som det nye levnedsmiddel har sammenlignet med det traditionelle produkt. Hvis der ikke findes et sammenligneligt traditionelt produkt skal forbrugeren sikres en tilstrækkelig information om de nye levnedsmiddlers karakter.

Denne mærkning skal sikre, at forbrugeren informeres om:

Mærkningskriterierne er altså blevet styrket væsnetligt set med forbrugerøjne, men der er fortsat mange uklarheder og manglende logik i det græske forslag.

Det græske forslag omfatter ikke kriterier for en vurdering af, hvorvidt levnedsmidler eller levnedsmiddelingredienser, som fremstilles v.h.a. GMO'er, i alt væsentligt svarer til (er "ækvivalente") traditionelle levnedsmidler og -ingredienser.

Disse kriterier forventes ifølge LST først afklaret, når Komissionen offentliggør forklarende retningslinier om de forskellige kategorier af nye levnedsmidler og -ingredienser. Kommissionen har her anmodet Den Videnskabelige Komite om en udtalelse.

Ifølge LST (LST, august 1994) vil vurderingen af "ækvivalent" blive baseret på oplysninger om GMO'ens udseende, vækst, udbytte, smag m.v. samt en række kemiske data om f.eks. indhold af næringsstoffer (sukker, protein, fedt, vitaminer) og eventuelt ændret indhold af toksiske stoffer som følge af gensplejsningen.

Disse data kan give grundlag for vurderingen af, hvorvidt et produkt har en tilsvarende sammensætning som (er "ækvivalent" til) det traditionelle produkt. Hvis det er tilfældet, vil det pågældende produkt ikke være omfattet af forordningen og derfor heller ikke af nogen særlig mærkning.

Selvom metoden ser ud som en videnskabelig metode, er det tvivlsomt om den er det. Som nævnt er et traditionelt produkt ikke altid det samme i hvert land, selvom de tilsyneladende er ens (eksemplet kohjerne). En metode, der derfor deler levnedsmidler op efter, hvorvidt sammensætningen er ens, er derfor ikke nogen videnskabelig metode, men snarere en metode til at udelukke nogle levnedsmidler fra forordningen. Metoden kan derfor heller ikke give nogen garanti for, at GM-levnedsmidler, der eventuelt undtages for forordningen, også er sundhedsmæssigt i orden. Det kan også afhænge af andre faktorer. Det bør derfor heller ikke accepteres, at udelukke visse GM-fødevarer fra forordningen blot fordi de har en tilsvarende sammensætning som et traditionelt produkt.

4.2.4 KonklusionTilbage til top

Kommissionen fastholder udgangspunktet med, at det kun er de nye levnedsmidler og -ingredienser, der skal omfattes af forordningen, hvor vurderingen af, hvad der er nyt, hentes fra den samtidige sundhedsmæssige vurdering af produktet. Det er her man støder ind i begrebet "ækvivalent". Samme inddeling lægges der også op til at anvende, når der skal tages stilling til, hvorvidt et levnedsmiddel skal mærkes eller ej. Men hvorfor?

Inddelingen i produkter efter "ækvivalens" (i alt væsentligt svarende til) kan være hensigtsmæssig i forbindelse med en sundhedsmæssig vurdering af GM-fødevarer (omend den ikke indebærer nogen garanti, som eksemplet med kohjernen viste). Men fordi denne inddeling egner sig til en sundhedsmæssig vurdering, er det jo ikke sikkert at det samme gør sig gældende, når det skal vurderes, hvorvidt et levnedsmiddel skal være omfattet af forordningen og dermed også af en mulig mærkning. Tværtimod!

Her bør udgangspunktet være forbrugeren og forbrugerens muligheder for at skelne produkterne fra hinanden og ikke blive vildledt. Derfor er det her naturligt f.eks. at tage udgangspunkt i, hvorvidt GM-fødevarernes karakteristika er blevet ændret som følge af anvendelsen af GMO'er, uanset hvorvidt GMO'erne fortsat er levende og uanset, hvorvidt GMO'erne fortsat vil være at finde i GM-fødevaren eller ej.

To oste, der ligner hinanden, kan ifølge eksisterende mærkningsregler gives hver sin mærkning alt efter, hvorledes det anvendte chymosin er fremstillet. Hvis den er fremstillet via GMO'er kan den kaldes vegetarisk, mens det ikke er tilfældet med en traditionelt fremstillet chymosin, der er udvundet af kalvemaver. Men forbrugeren kan ikke se nogen forskel, men ostens karakteristika er ændret som følge at fremstillingsmetoden.

Forordningens anvendelsesområde må derfor udvides til også at omfatte tilsætningsstoffer, tekniske hjælpestoffer og aromastoffer, som det også er foreslået af Europa-Parlamentet. Mærkning bør ske ud fra princippet om, at der skal meget gode gunde til ikke at mærke GM-fødevarer, ikke ud fra Europa-Kommissionens forslag om, at der skal meget gode grunde til at mærke GM-fødevarer.

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSE


10.03.1999 TILBAGE TIL TOP © I/S ØkoAnalyse