Genteknologi - Gensplejsede fødevarer

Tjener, er der et gen i min (tomat)suppe?- En rapport om genmodificerede fødevarer

Kap. 3: Mærkning

3.1 Forbrugeraccept
3.2 Generelt om mærkning af GM-fødevarer
Tabel 3.2 Forskellige forbrugeres holdning til forskellige former for GM-fødevarer?
3.2.1 For og imod mærkning
3.2.2 Forslag til positiv mærkning
3.2.3 Forslag til en negativ mærkning
3.3 USA går til Codex Alimentarius



Spørgsmålet om mærkning af GM-fødevarer hænger også sammen med, hvordan man opfatter genteknologien. Og her er der to hovedsynspunkter:

Det konservative synspunkt er, at genteknologien kun repræsenterer et stadie i den fortsatte proces af teknologiske ændringer og i den udvikling, der har fundet sted i fødevaresektoren og som har foregået i århundreder. Genteknologien vil som et led i denne proces bidrage til at føre til større proceskontrol, mere effektiv brug af biprodukter, større automation og dermed forøget kvalitet og sikkerhed og lavere omkostninger.

Det radikale synspunkt er, at genteknologien fundamentalt vil ændre fødevareindustrien. Først og fremmest vil den muliggøre brug af en lang række af nye fødevarer (og medicin f.eks.) fremstillet af landbrugsprodukter, der ikke tidligere kunne anvendes som fødevarer. Det kan de nu, da landbrugsprodukterne kan nedbrydes til deres bestanddele, som så kan sammensættes på nye måder af hhv. fødevareindustrien, den kemiske og den farmaceutiske industri.

Det er især myndighederne, der er tilhængere af det konservative synspunkt, mens miljø- og forbrugerinteresser er tilhængere af det andet synspunkt.

Spørgsmålet om mærkning eller ej af GM-fødevarer er komplekst og indeholder flere elementer. Den eksisterende mærkning af fødevarer kan have op til flere begrundelser, men i de seneste år er der ved at dukke mærkninger op for at imødekomme forbrugerne med oplysninger om fødevarerne, der ligger ud over de decideret sundhedsmæssige oplysninger. Disse mærkninger vil her blive betegnet positiv mærkning.

Fødevareindustrien - eller i det mindste dele af den - kan altså siges at være lydhøre overfor forbrugernes ønsker. Men hvordan forholder forbrugerne sig så til GM-fødevarer? Det er det første, der vil blive undersøgt i det følgende. For det andet vil der dernæst blive diskuteret for og imod mærkning af GM-fødevarer og der vil blive givet et forslag til en sådan mærkning. Til sidst vil et initiativ fra USA blive kort omtalt, da det kan få meget stor betydning for mærkningsdiskussionen i nær fremtid.

For de meget interesserede læsere henvises der til bilag 1, hvor der vil der blive givet eksempler fra England på den diskussion, der har været der om mærkning, og hvor myndighederne har deltaget aktivt. Videre vil situationen i Danmark, hvad angår mærkning, blive beskrevet i bilag 2, ig i bilag 3 beskrives kort initiativerne i Holland. Men nu først til spørgsmålet om forbrugeraccept.

3.1 ForbrugeracceptTilbage til top

Og spørgsmålet om forbrugeraccept er meget komplekst, også i forhold til genteknologi. Den umiddelbare reaktion blandt offentligheden er ret diffus. Moralske og etiske bekymringer er blandt de mest betydende faktorer. Bekymringene kan f.eks. være generel modstand mod at blande sig i naturens orden og bryde den naturlige grænse mellem arter eller være rettet mod visse typer anvendelse som f.eks. gensplejsning på dyr eller konsekvenserne for miljøet.

Til en vis grad artikuleres disse bekymringer ikke særligt præcist, og det får ofte mere videnskabeligt trænede personer til at afvise dem som emotionelle. Men der er kun med til at øge konflikten.

Der er også andre overvejelser inde i billedet. Ifølge hollandske undersøgelser (SWOKA, 1991) er forbrugeraccepten også påvirket af opfattelsen af risiko, generelle holdninger til teknologi og af hvorvidt der er behov for produktet. Eksemplet her er rBST (rekombinant (gensplejset) kvægvæksthormon).

Et vigtigt led i informationsprocessen er derfor at hjælpe forbrugerne til at artikulere deres meninger, så al forvirring om de reelle problemstillinger kan undgås. Eksemplerne her er den automatiske kobling mellem GMO'er og gensplejsning på dyr, eller en undervurdering af de socio-økonomiske følgevirkninger etc.

Her er der to vigtige elementer. For det første er der det anvendte sprog. Diskussionen om genteknologi tenderer til enten at være meget teknisk (forskere) eller tenderer til at fremprovokere følelsesmæssige reaktioner. Midterpositionen vil her være at udtrykke informationen i et neutralt, ikke-følelsesmæssigt sprog, så forbrugerne selv får mulighed for at vurdere sagen og derefter foretage et informeret valg.

Uden dialog mellem industri og forbruger ser dette ikke ud til at være muligt, også set i lyset af Eurobarometer-undersøgelserne, hvor der ikke er den store tillid til myndighederne.

For det andet er det nødvendigt med en produktorienteret tilgang. Diskussionen skal altså ikke handle om genteknologi generelt, men om specielle udviklingstendenser, som kan bedømmes uafhængigt og derfor kan accepteres eller afvises. Det vil helt klart hjælpe til med at afhjælpe den umiddelbare forvirring og dreje diskussionen hen på det væsentlige såsom fordele og ulemper, socio-økonomiske faktorer og spørgsmålet om behovet for produktet.

I denne sammenhæng er det vigtigt at forstå Eurobarometer-undersøgelserne rigtigt, idet de klart demonstrerer vigtige forskelle med hensyn til accept af forskellige produkter.

Eurobarometer

Ifølge Eurobarometer (1991 og 1993) får genteknologi en relativt hård medfart. Kun ca. 50% mener, at genteknologien kan forbedre deres liv, mens ca. 11% frygter, at genteknologien gør ting værre. Personernes holdning afhænger af den type organisme, som ændres: Det er lettere at acceptere genteknologi på mikroorganismer end på dyr. Anvendelse på fødevarer var der en del skepsis overfor.

Ifølge Eurobarometer-undersøgelsen fra 1991, hvor 1000 tilfældige danskere er blevet interviewet, mener ca. 82% af de adspurgte, at brug af gensplejsede mikroorganismer i fødevareproduktionen kan indebære en risiko for miljøet eller for den menneskelige sundhed. Ca. 93% af de adspurgte mente, at denne forskning skal kontrolleres af myndighederne i alle tilfælde.

Hvad angår fødevarer skal det bemærkes, at der spørges om holdninger til forskning. Et svar her kan være mere positivt end et spørgsmål om accepten af en aktuel anvendelse eller villigheden til rent faktisk at købe produktet.

Eurobarometer afslører også, at tilliden til offentlige myndigheder og industrien ikke er særlig stor. Andelen var så lav som 20% hhv 6%. Omvendt lå tilliden til miljø- og forbrugerorganisationer høj (ca. 52%).

Et fællestræk i Eurobarometer-undersøgelserne var også, at jo mere folk ved, jo mindre kan de lide genteknologien. Mere information leder ikke automatisk til en større accept, faktisk tværtimod!

Undersøgelserne sandsynliggør ikke, at mærkning af fødevarer, der indeholder GMO'er eller produkter heraf, vil blive undgået på grund af udbredte negative reaktioner. Det modsatte er faktisk tilfældet: Det er hemmelighedskræmmeriet, der kan og sandsynligvis vil medføre uforudsigelige effekter og en overreaktion i forhold til risikoen.

3.2 Generelt om mærkning af GM-fødevarerTilbage til top

I modsætning til de fleste mærkningskrav handler mærkning af GM-fødevarer mere om produktionsmetoder end om produktsammensætning. Det der også derfor at fødevareindustrien er mod sådan en mærkning, idet den er bange for at en mærkning på dette område ville kunne åbne en dør til mange andre typer mærkning om produktionsmetoder.

På den anden side er det netop også det forhold der gør en diskussion af mærkning af GM-fødevarer interessant, idet det i realiteten handler om, hvorvidt forbrugerne skal forsynes med mere og bedre information om fødevarernes forhistorie.

Der er allerede flere områder indenfor landbrugsområdet, hvor der gives information om produktionsmåden. Det drejer sig om Ø-mærket for økologiske fødevarer, der siger nogen om, at der ikke er anvendt sprøjtemidler og kunstgødning og at dyrene behandles etisk forsvarligt.

Det drejer sig også om æg, hvor der nu efterhånden sælges økologiske æg, æg fra fritgående høns, skrabeæg og så alle de andre, læs burhønseæg. Sidstnævnte skal dog fortsat ikke mærkes hermed.

Genteknologien er et følsomt område, der også rejser moralske og etiske bekymringer om produktionsmetoder ligesom for de traditionelle produkter. Derudover rejser genteknologien også yderligere moralske bekymringer af forskellig slags samt bekymringer for miljøet. Det burde være grund nok til at forbrugerne skal have mulighed for at vælge fra eller til.

Begrundelsen for mærkningen er altså ikke en ide om, at GM-fødevarer normalt er forskellige i sammensætning fra traditionelle produkter, men det faktum, at forbrugerne i stigende grad forholder et produkts kvalitet til den måde, det er fremstillet på, og derfor er interesseret i at vide noget om fremstillingsmetoden og dens konsekvenser.

Det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt et produkt er sundhedsmæssigt acceptabelt eller ej, er et spørgsmål som eksperter og myndigheder og interesseorganisationer bør afklare i enighed. Det bør aldrig være udgangspunkt for en mærkning. Produkter, der ikke er sundhedsmæssigt acceptable eller som er under mistanke for sundhedsskadelige virkninger, må under ingen omstændighder markedsføres.

Der kan være mange begrundelser til at forbrugerne ønsker, at kunne skelne GM-fødevarer fra andre fødevarer. Begrundelserne er meget komplekse og kan have meget forskellige årsager. En eksemplificering heraf er angivet i tabel 4.1. Den tager udgangspunkt i 3 typer hypotetiske forbrugere, der ud fra helt forskellige kriterier forholder sig til den forskellige typer GM-fødevarer, der alle er nogle af de mange muligheder, fremtiden vil kunne byde forbrugerne (for uddybing af nogle eksemplerne, se afsnit 3.4.2, hvor der er angivet som eksempler på mærkning.

Der er mange forskellige grunde for, at de tre typer forbrugere vælger eller fravælger et bestemt produkt. Det at være f.eks. økologisk forbruger betyder, at man køber økologisk fremstillede produkter. Men disse kan samtidigt godt være GM-fødevarer. Det har Europa-Kommissionen bestemt for et års tid siden. Men det interessante er, at det for hovedparten af produkterne ikke i øjeblikket er muligt at angive nogle præcise svar på, hvad de udvalgte forbrugertyper ville vælge. Det kan også skyldes, at de endnu ikke har overvejet det og at der derfor ikke findes klare svar.

Et andet interessant aspekt er, at kun 2 ud af de 30 eksempler resulterer i et positivt valg til fordel for GM-produktet. Og det er også her problemet ligger. Det vil være helt forkert at konkludere, at fordi forbrugerne ikke har nogen klar holdning endnu så skal de heller ikke informeres. Alle hidtidige erfaringer peger i samme retnig: Det at indføre en ny teknologi i hemmelighed - og det er det en ikke mærkning lægger op til - er også den hurtigste måde at fremprovokere en generelt negativ reaktion overfor teknologien på.

Tabel 3.2 Forskellige forbrugeres holdning til forskellige former for GM-fødevarer?Tilbage til top

Produkt/forbruger ovo-lacto vegetar ortodoks jøde økologisk forbruger

Ost med GM-chymosin ja ja ?
GM-tomat ? ? ?
GM-tomat med fiskegen nej ? ?
Mælk fra GM-ko med et svinegen ? ? ?
GM-yogurt fra alm ko ? ? ?
GM bøf med et svinegen nej nej ?
Brød fra Herbicid-resistent GM-hvede ? ? nej
Brød med GM-gær ? ? ?
Mælk med GM-kvægvæksthormon nej ? nej
GM-bøf med et menneskegen nej ? ?

(Efter Genethics Forum, 1994)

3.2.1 For og imod mærkningTilbage til top

Når der diskuteres mærkning af GM-fødevarer m.v. deler synspunkterne sig i to hoveddele: De, der er fortalere for, at genteknologien som sådan ikke skal mærkes (eller brændemærkes, som Komissionen kalder det) og derfor skal GM-fødevarer kun undtagelsesvis mærkes. Og de der mener, at alle GM-fødevarer skal mærkes.

Argumenterne for, at genteknologien som sådan ikke skal mærkes, kan opsummeres som følger:

Det modsatte synspunkt er, at alle GM-fødevarer skal mærkes, uanset hvad, af en række årsager: etiske, religiøse, miljømæssige, socio-økonomiske og holdningsmæssige. I princippet bør der ikke være undtagelser for denne regel. Dette synspunkt står en overvejende del af forbrugerorganisationer og -bevægelser for.

Argumenterne for, at GM-fødevarer skal mærkes, kan opsummeres som følger:

Min egen holdning er, at det generelle princip skal være, at der skal meget gode begrundelser for, at en mærkning ikke skal finde sted. Det er altså det modsatte af det herskende princip, hvor der skal meget gode grunde til, at en mærkning kan findes sted.

Hvis en producent ønsker, at et bestemt produkt ikke skal mærkes, skal det begrundes. Begrundelsen skal så efterfølgende vurderes i et forum, der består af industri- og forbrugerinteresser og myndigheder, hvor der skal være overvejende tilslutning til, at produktet kan fritages for mærkning.

Det sidste led er også væsentligt, idet Eurobarometer-undersøgelserne viser, at forbrugerne i stort set hele EU stiller sig meget skeptiske overfor industri og myndigheder. Derfor er det vigtigt at inddrage forbrugerne og deres repræsentanter i beslutningsprocessen. Det vil både forbrugerne og i sidste ende også fødevareindustrien entydigt få en fordel af.

Hvordan mærke?

Pricipielt set er der 2 forskellige måder at mærke på:

Hvis formålet er at forbrugerne skal have tillid til fødevareforsyningen, må forbrugerorganisationer og -bevægelser indrages aktivt i beslutningsprocessen.

3.2.2 Forslag til positiv mærkningTilbage til top

I det følgende gives der et forslag til en positiv mærkning, som bygger på en række forslag, der er stillet af forbruger- og miljøinteresseorganisationer i bl.a. Holland og USA. Udgangspunktet er ikke, hvorvidt en GM-fødevare kan betragtes som ny eller i alt væsentligt svarende til (er "ækvivalent" med) traditionelle levnedsmidler og -ingredienser, som EU arbejder med som kriterie.

Udgangspunktet er, at forbrugeren skal have mulighed for at vælge ud fra egne kriterier, uanset om de så er af religiøs, miljømæssig eller af anden art. Og her er det ligegyldigt, hvorvidt forskere, industrien eller myndigheder betragter produktet som i alt væsentligt svarende til ("ækvivalent" med) traditionelle levnedsmidler og -ingredienser.

Forslaget består af to trin: Det første trin består af 2 overordnede spørgsmål. Besvarelsen af af disse 2 spørgsmål bruges til at identificere de levnedsmiddelkategorier, som skal mærkes. De to hovedspørgsmål, der skal besvares er som følger:

  1. Eksisterer der etiske eller religiøse bekymringer? Disse bekymringer har forbindelse med:

    1. Dyrevelfærd. Ifølge Eurobarometer tenderer ca. halvdelen af forbrugerne i EU til afvise gensplejsning på dyr. Andre undersøgelser viser, at der også er en stor forbrugermodstand mod brug af hormoner og andre vækstfremmere i husdyrholdet.

    2. Religion eller livsstil. Forskellige religiøse grupper kræver specielle diæter (f.eks. halal kød). Mange har også en livsstil, der er forbundet med en speciel diæt som f.eks. vegetarianere. Religiøse grupper bl.a. er imod enhver form for kanibalisme, altså indtagelse af menneskekød eller selv små dele heraf som f.eks. gener. Disse bør have klar oplysning om, hvor fødevarerne stammer fra.

  2. Produktidentitet. Her tages der udgangspunkt i forbrugernes opfattelse af produktets nyhed og på forskelle mellem traditionelle og GM- fødevarer. Hvis et produkts karakteristika (og dermed identitet) er væsentligt ændret som følge af, at der har været anvendt genteknologi ved fremstillingen enten af hele produktet eller af dets bestanddele, skal dette anføres på etikketten sammen med en angivelse af, på hvilken måde fødevarens karakteristika blev ændret. Alt andet vil være at vildlede forbrugerne. Her kan finde en opdeling sted mellem karakteristiske og mindre betydende ingredienser og mærkning herefter.

De to hovedspørgsmål må siges at indkredse de problemer ved genteknologien i forhold til traditionelle fødevarer, som der fra forskellig side er anført som begrundelse for mærkning. Spørgsmål 1 dækker også en del af de områder, som de engelske myndigheders seneste forslag dækker, omend der er forskelle i rækkevidden.

Spørgsmål 2 tager udgangspunkt i, hvorvidt en fødevares karakteristika bliver ændret og på hvilken måde, det er sket, også selvom fødevaren ikke indeholder GMO'er. Det kan ske på en lang række måder som f.eks. ved, at hele fødevaren er genetisk modificeret, at ingridiensen er modificeret eller at tilsatte stoffer eller hjælpemidler har medført, at fødevaren ændrer væsentligt karakter.

Hvis disse kriterier anvendes kan man identificere følgende 5 produktkategorier, der alle kræver mærkning, men placeret forskelligt på etiketten:

  1. Levnedsmidler og -ingredienser, der stammer fra genetisk modificerede dyr eller dyr, der er behandlet med GMO-hormoner eller andre vækstfremmere: Generel mærkning finder sted på etiketten.

  2. Levnedsmidler og -ingredienser, der indeholder dyregener eller er produceret af dyreceller eller organismer, der har fået tilført et dyre-gen: Generel mærkning på etiketten.

  3. GMO-frugter og grøntsager indtaget som hele fødevarer såvel som produkter heraf (mel, olie, sukker m.v.): Generel mærkning på etiketten og på containeren.

  4. Genetisk modificerede mikroorganismer anvendt i fermenterede fødevarer (brød, øl, vin, ost, oliesukker yougurt m.v.) må betragtes som karakteristiske for fødevaren: Generel mærkning på etiketten.

  5. Sammensatte levnedsmidler, der indeholder GMO-ingredienser (GMO-mel, GMO olie/fedt, GMO-sukker/sødestoffer) og produkter, der indeholder GMO-grøntsager eller GMO-frugter (for GMO-dyreprodukter, se 1a): Mærkning, men afhængig af hvor karakteristisk:

Et konkret forslag til mærkning af forskellige GM-fødevarer kunne se sådan ud, idet det her også forudsættes, at forbrugeren oplyses om formålet med den genetiske modifikation. De her nævnte eksempler er de samme, som indgår i tabel 3.2:

1. Ost fremstillet med GM-chymosin
Ingredienser: komælk, salt, GM-chymosin*
*fremstillet v.h.a. GM-gær for at undgå brug af enzymer udvundet af slagtede kalve

2. GM-Tomat* (2 muligheder)
*Der er indført et tomatgen for at kunne modne tomater faste og tillade dem at modne på planten.
*Der er indført et fiskegen fra en flynder for at gøre det muligt at fryse tomater uden at ændre tomatens textur.

3. Mælk produceret fra GM-ko med menneskegen
Ingredienser: hele GM-køers* mælk
*Der er indført et menneskegen for at koen kan producere mælk, der er lettere at fordøje for weaned børn

4. GM-yoghurt af mælk fra en normal ko
Ingredienser: komælk, frugt , sukker, GM-mikroorganismer*
*Produceret fra mikroorganismer for at give en mere cremet textur og stabilitet uden brug af stabilisatorer (tilsætningsstoffer)

5. Brød fremstillet af herbicid-resistent hvede
Ingredienser: hel GM-hvede*, vand, salt, gær.
*Der er indført et majsgen, som er naturlig resistent overfor herbicidet (ukrudtsmidlet) atrazin

6. Brød fremstillet v.h.a. GM-gær
Ingredienser: Hel hvede, vand, salt, GM-gær
*Fremstillet fra gær for at give dejen et hurtigere hævetid

7. GM-mælk*
*Fremstillet ved at give køerne en sprøjte med et GM-kvægvæksthormon for at øge deres mælkeydelse

3.2.3 Forslag til en negativ mærkningTilbage til top

Hvis man nu vælger ikke at ville mærke GM-levnedsmidler bør man samtidigt sikre, at det er muligt at introducere en negativ mærkning for levnedsmidler, hvor der ikke er anvendt GMO'er på noget trin ved fremstillingen.

For at undgå kaotiske forhold vil det være nødvendigt at de relevante myndigheder opstiller regler, som garanterer forbrugerne, at der ikke har været anvendt nogen former for genteknologi ved fremstillingen. Det kan ikke overlades til fødevareindustrien alene, der ikke har en god forhistorie, hvad angår mærkning på eget initiativ - kontrol er nødvendig.

Det viser de hele forløbet om økologiske fødevarer også. Først da der kom et statskontrolleret mærke kunne forbrugerne have fuld tillid til produkterne og der kom for alvor gang i salget.

Problemet med negativ mærkning er netop at det har et negativt budskab, og derfor kan opfattes som en advarselsmærkning (f.eks. tobak eller de negative anprisninger om sundhed, som ofte er misvisende). Det kræver derfor ligeledes en intensiv oplysningskampagne over for forbrugerne at vælge den negative mærkning.

Et andet problem er, at det kan frygtes, at tendensen med negativ mærkning vil brede sig til også andre områder, og det vil skabe en stor forvirring hos forbrugerne, men også hos producenterne.

Men den negative mærkning vil også skabe et marked for fødevarer, der ikke er genmodificerede. man kan så spørge sig selv om, hvorvidt det er vejen frem for den genteknologiske fødevereindustri?

Tidsskriftet Bio/Technology (der ikke kan siges at være specielt venligt overfor miljø- eller forbrugerinteresser) havde i juli 1992 en leder med overskriften "Om at lade forbrugerne vælge", hvorfra følgende er et citat i egen oversættelse (lederen blev bragt om i anledning af, at de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA havde afvist en generel mærkning af genmodificerede fødevarer):

3.3 USA går til Codex AlimentariusTilbage til top

I USA vil genmodificerede fødevarer ikke blive generelt mærket, hvis det står til de føderale myndigheder. Men det gør det ikke alene i USA, så et par stater har indført lovgivning om mærkning enten af GM-kvægvæksthormon eller af alle GM-fødevarer (byen New York). Omvendt er det heller ikke på føderalt niveau tilladt at mærke ikke genmodificerede fødevarer uden samtidigt at erklære, at fødevaren ikke sundhedsmæssigt adskiller sig fra den genmodificerede fødevare. Det er der enkelte firmaer der har gjort på mælkeområdet, og bla. Monsanto, der produserer kvægvæksthomonet har sgsøgt disse firmaer.

USA har til et møde i Codex Alimentarius Commision, der løber fra 24-28/10 1994 i Ottawa, tilbudt at komme med et diskussionspapir om spørgsmålet om mærkning af GM-fødevarer. FDA har fornylig fremsendt diskussionspapiret til medlemslandene med et forslag til mærkning af GM-fødevarer. Det er typisk for USA på den måde at fremtvinge an afgørelse, der får vidtrækkende konsekvenser for alle medlemslandene, idet retningslinier fra Codex nu vil være bindende for medlemslandende som følge af vedtagelsen (eller den snarlige vedtagelse) af GATT-aftalerne (Uruguay-runden), hvor det tidligere var frivilligt for medlemslandene, hvorvidt de ville følge retningslinierne.

Kravene til Codex-retningslinier vil være fokuseret på rent videnskabelige krav, og alle andre forhold såsom kulturelle, samfundsmæssige eller lignende forhold vil ikke indgå som noget ellement i de kommende retningslinier. USA har tidligere flere gange forsøgt via Codex at få ophævet forbudet mod brug af hormoner, herunder også GM-kvægvæksthormon, til kvæg i EU, men hidtil uden held.

Det er i det lys, man skal læse USA's forslag til mærkning af GM-fødevarer eller snarere forslag til ikke generelt at mærke GM-fødevarer. FDA ønsker som princip ingen mærkning med undtagelse af

Alle andre GM-fødevarer skal ikke mærkes, idet der ud fra en videnskabelig betragtning ikke kan skelnes mellem GM-fødevarer eller traditionelle fødevarer. Man er dog åben overfor at diskutere en form for negativ mærkning af produkter, hvor der ikke er anvendt genmodificering ved fremstillingen, hvis medlemslandene ønsker det. USA har jo netop selv haft problemer med producenter, der markedsfører deres mælk som "rBST fri" med retssager fra bl.a. Monsanto til følge.

FDA lægger altså klart videnskabelige kriterier til grund for deres forslag. Kun hvor der kan være primært sundhedsmæssige risici (allergener) kan en mærkning komme på tale. Men her er det slet ikke på tale at angive årsagen til allergien ved mærkningen.

Forslaget fra FDA bør naturligvis afvises, idet princippet om forbrugernes ret til at vide, hvad det er de spiser, slet ikke er omtalt i det amerikanske diskussionsoplæg. Man kan så håbe, at det er der nogle medlemslande, der vil fremhæve som et bærende princip for mærkning af fremtidens fødevarer.

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSE | VIDERE TIL KAP. 4


10.03.1999 TILBAGE TIL TOP © I/S ØkoAnalyse