Genteknologi - Gensplejsede fødevarer

Tjener, er der et gen i min (tomat)suppe? - En rapport om genmodificerede fødevarer

Kap. 0. Anbefalinger

0.1 Nationale initiativer: Åbenhed
0.1.1 Offentliggørelse af samtlige udsætninger af GMO'er
0.1.2 Offentliggørelse af alle tilladelser til brug af tekniske hjælpestoffer (herunder enzymer), starterkulturer og tilsætningsstoffer, som fremstilles genteknologisk
0.2 EU initiativer



Det foreliggende projekt har haft flere formål. For det første at give en hurtig oversigt over den genteknologiske udvikling indenfor landbruget og levnedsmiddelområdet, dels generelt, dels specifikt ud fra eksempler med GM-enzymer i levnedsmiddelproduktionen, dels med eksempler om udsætning af GMO'er indenfor landbrugsområdet.

For det andet at gå mere i dybden med spørgsmålet om argumenter for og imod en mærkning af GM-fødevarer for at ende op med et konkret forslag til, hvordan en mærkning kunne se ud.

For det tredie at analysere den eksisterende og foreslåede EU regulering af GM-fødevarer, dels i form af mærkningsdirektivet og ændringsforslagene hertil, dels i form af forordningen om nye levnedsmidler for at munde ud i nogle anbefalinger i den henseende.

I det følgende gives der anbefalinger på 2 niveauer, dels på et nationalt niveau, hvor Folketinget her og nu kan gøre noget for at forbedre åbenheden uden at komme i konflikt med EU-reguleringen, dels på EU niveau, hvor den aktuelle anledning er et kommende møde i Europaudvalget om forordningen om nye levnedsmidler.

0.1 Nationale initiativer: Åbenhed

Et bærende element i en ansvarlig regulering af genteknologien bør være så stor åbenhed i enkeltsager som muligt. Det har da også gennem de seneste år været den danske politik på nogle områder indenfor genteknologien med direktiverne om indesluttet anvendelse og udsætning af GMO'er som gode eksempler, mens der f.eks. på levnedsmiddelområdet ikke har været nogen speciel åben politik f.eks. vedrørende accept af GM-enzymer, der ikke skal offentliggøres ifølge den nuværende danske lovgivning.

0.1.1 Offentliggørelse af samtlige udsætninger af GMO'er

Men den danske politik også på udsætningsområdet er ved at halte bagefter, hvad angår åbenhed, fordi miljøministeren ikke holder hvad han har lovet Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg vedrørende godkendelser af forsøgsudsætniger: I forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen over forslag til miljø og genteknologi, afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget d. 2. maj 1991, afgav miljøminister Svend Auken følgende løfte, hvad angår udsætning af GMO'er:

Løftet skyldtes, at der i udvalget var udtrykt bekymring for en manglende åbenhed på området og der var også et flertal for, at det var vigtigt at sikre åbenhed i alle sager om udsætninger, også i de andre EU-lande.

Ved en gennemgang af MiljøDanmark siden 1991 kan det ses, at miljøministeren ikke har overholdt sin tilkendegivelse, hvad angår forsøgsudsætninger af GMO'er. Nogen begrundelse herfor er ikke givet, hverken i MiljøDanmark eller til Miljøudvalget.

Ganske vist udgiver Kommissionen (DG XI) de såkaldte SNIF's (Summary Notification Information Formats), som fortæller hvor mange forsøgsudsætninger der har fundet sted i EU, men kun ifølge udsætningsdirektivet. I de kommende år vil der også ske en række udsætninger, der ikke reguleres af udsætningsdirektivet, men af andre direktiver eller forordninger (som f.eks. om biopesticider, om økologiske produkter, om frø og om nye levnedsmidler m.v.).

Det skyldes, at Kommissionen med fuld støtte af Ministerrådet er gået bort fra den horisontale regulering af udsætninger og i stedet er gået over til en vertikal og produktorienteret regulering, hvor der iøvrigt ikke nødvendigvis foretages den samme risikovurdering, som ville gælde for udsætningsdirektivet.

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg bør derfor snarest fastholde over for Miljøminister Svend Auken og regeringen, at han/den bør leve op til sit løfte om, at alle godkendelser til forsøgsudsætninger løbende skal offentliggøres i Miljøstyrelsen tidsskrift, MiljøDanmark. Det er i øjeblikket den eneste sted, offentligheden kan få umiddelbar adgang til en oversigt på dansk over, hvilke godkendelser, der er givet i EU.

Her skal det bemærkes, at ordlyden af miljøministerens løfte ikke er begrænset til offentliggørelse af de udsætninger, der er godkendt i henhold til udsætningsdirektivet, men faktisk også dækker samtlige andre udsætninger ifølge andre direktiver og forordninger, hvor der udenom udsætningsdirektivet kan finde udsætninger af GMO'er sted. Denne del af godkendelserne til udsætninger forventes at stige i de kommende år, så derfor er det ekstra vigtigt at fastholde Svend Auken på ordlyden af det oprindelige løfte.

Hvis Kommissionens aktuelle planer om deregulering af udsætningsdirektivet vil det betyde, at en række udsætninger af planter for fremtiden ikke længere skal godkendes, men kun anmeldes. Hvis de bliver gennemført, bør Miljø-og Planlægningsudvalget som minimum få Miljøminister Svend Auken til at love, at også mulige kommende anmeldelser om udsætninger af genmodificerede planter vil blive offentliggjort samme sted. Anmeldelser vil ellers normalt ikke skulle offentliggøres.

Hvorvidt offentliggørelsen så finder sted i MiljøDanmark eller et andet sted, bør naturligvis kunne forhandles. Det vigtigste er, at der er let og umiddelbar adgang til at få samtlige informationer om alle udsætninger et sted. Det kunne f.eks. også være en database med gratis adgang. Kun på den måde er det muligt at fastholde åbenheden om alle udsætninger.

Redegørelse om brug af antibiotikaresistens-gener som markør

Miljøminister Svend Auken har også afgivet en andet løfte. I forbindelse med en ansøgning fra Maribo Frø om forsøgsudsætning af genetisk modificerede kartoffelplanter i foråret 1993 i Danmark, fremførte NOAH's gensplejsningsgruppe det synspunkt, at brug af antibiotika-resistensgener burde vurderes sundhedsmæssigt samtidigt med den miljømæssige vurdering ved forsøgsudsætningen.

Det afviste Miljøminister Svend Auken, men i et brev til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg dateret d. 3. juni 1993, lovede han at tilstille udvalget en redegørelse over det amerikanske Food and Drug Administration's (FDA) syn på anvendelsen af antibiotikaresistensgener og en redegørelse for, hvorfor kanamysin-resistensgenet af FDA betragtes som et tilsætningsstof.

Alt tyder tyder på, at Miljøministeren ikke har holdt sit løfte. Levnedsmiddelstyrelsen har i forbindelse med deres vurdering af markedsføringstilladelsen af den herbicidresistente raps her i foråret ikke haft nogen indvendinger mod brug af kanamycin/neomycin-resistensgenet som markør, på trods af kanamycin/neomycindet er i medicinsk brug i EU til forskel fra USA, hvor det er forbudt.

Folketingets Miljø-og Planlægningsudvalg bør også her fastholde Miljøministeren på sit løfte. Udvalget burde derudover anmode miljøministeren om, at også den engelske rådgivningskomité om nye levnedsmidlers (ACNFP) rapport om samme emne fra sommeren 1994 indgik i redegørelsen med en vurdering af komitéens anbefalinger.

Det skal pointeres, at Levnedsmiddelstyrelsen og den engelske Komite kun har vurderet de sundhedsmæssige konsekvenser af brug af markørgenerne. De miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af disse markørgener er ikke vurderet i denne rapport og synes i det hele taget ikke analyseret og vurderet i væsentlig grad.

0.1.2 Offentliggørelse af alle tilladelser til brug af tekniske hjælpestoffer (herunder enzymer), starterkulturer og tilsætningsstoffer, som fremstilles genteknologisk.

Hvad angår GM-fødevarer er Danmark i de seneste år sakket agterud i forhold til andre EU-lande, hvad angår debat om og indsigt i f.eks. tilladelser til GM-fødevarer. I England har der i de seneste år med deltagelse af myndighederne været en livlig debat om, hvorvidt og hvordan mærkning af GM-fødevarer kan finde sted. I Holland er der således vedtaget en bekendtgørelse, der sikrer ensartede godkendelsesvilkår for GM-fødevarer og sikrer befolkningen indsigt i godkendelser og accept af GM-fødevarer.

På begge disse områder har de danske myndigheder været tavse. I England har myndighedernes direkte involvering i den offentlige debat betydet en kvalificering af debatten.

I sammenligning med Holland er alle tilladelser også til GM-enzymer offentlige uden videre i Holland, mens der herhjemme nu kræves forhåndsviden om, at en bestemt tilladelse er givet for at man kan få vilkårene at vide. Desuden er oplysninger, der er fortrolige i Danmark om f.eks. et tilladt enzyms fremstillingsvilkår (oplysning om donoren til den GMO, hvormed enzymet fremstilles), frit tilgængelige i Holland.

Formålet med dette forslag er at skabe åbenhed om disse forhold. Forslaget vil således sikre, at de borgere, der måtte ønske det, altid vil kunne få at vide, hvor mange tilladelser på genteknologiområdet, der er givet i Danmark og hvilke levnedsmiddelkategorier, de må bruges til.

Forslaget betyder, at der vil blive den samme åbenhed om accepten/godkendelsen af de omtalte genetisk modificerede levnedsmidler m.v. som for udsætninger og produktion i og med at der vil ske en løbende offentliggørelse på samme måde som for godkendelser til markedsføring af genetisk modificerede organismer, godkendelser til forsøgsudsætninger, godkendelser til storskalaforsøg og importtilladelser m.v., hvor miljøministeren har tilkendegivet, at disse løbende vil blive offentliggjort i Miljøstyrelsens tidsskrift MiljøDanmark. På levnedsmiddelområdet foreslås der blot publicering i Levnedsmiddelstyrelsens tidsskrift, LST-nyt.

0.2 EU initiativer

Forordningen om nye levnedsmidler har nu længe været på dagsordenen, men er blevet ændret gang på gang på grund af stor uenighed om især 3 forhold: Forordningens anvendelsesområde, spørgsmålet om procedurer ved godkendelser og spørgsmålet om mærkning.

Hvad angår forordningens anvendelsesområde skal det anbefales, at Europaudvalget støtter Europa-Parlamentets forslag om at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte tilsætningsstoffer, tekniske hjælpestoffer (herunder enzymer) og aromastoffer. Kun på den måde kan det sikres, at der også sker en sundhedsmæssig vurdering af disse stoffer. Hellere vurdere et stof for meget end et for lidt med mulige skadelige virkninger til følge.

Hvad angår procedurer skal det anbefales, at der skal være tale om en enstrenget godkendelsesprocedure med fuld åbenhed om beslutningerne, det vil sige at det altid skal offentliggøres, hvem der står bag beslutningerne, hvad der er besluttet og på hvilket grundlag, der er foretaget beslutninger. Derudover skal det sikres, at medlemslandene også indrages aktivt og reelt i beslutningerne.

Mærkning

Hvad angår mærkning af GM-fødevarer bør det generelle princip være, at der skal meget gode begrundelser for, at en mærkning ikke skal finde sted. Det er altså det modsatte af det herskende princip, hvor der skal meget gode grunde til, at en mærkning kan findes sted. Dernæst skal det understreges kraftigt, at der ikke er tale om en advarselsmærkning om, at GM-fødevaren kan være sundhedsskadelig. Der er modsat tale aom en mærkning, som skal informerere forbrugeren om produktets forhistorie, altså om der har været anvendt genteknik ved fremstillingen.

Eurobarometerundersøgelserne taler deres eget helt klare sprog om, at forbrugerne har viden om og er opmærksomme på de mange problemer, som genteknologien rejser, men også på, at forbrugerne gerne ser genteknologien reguleret ordentligt. Deuden kan der ses mange forskellige grunde til at henholdsvis at vælge GM-fødevarer eller at fravælge disse. Men kun en mærkning kan lade markedskræfterne afgøre, hvorvidt GM-fødevarer har en rolle at spille for fremtidens køkken. En udvikling, der foregår under hemmelighedskræmmeri som en manglende mærkning vil være, er sikker på at blive afvist af hovedparten af forbrugerne.

I det følgende gives der et forslag til en positiv mærkning, hvor udgangspunktet er, at forbrugeren skal have mulighed for at vælge ud fra egne kriterier, uanset om de så er af religiøs, miljømæssig eller af anden art. Og her er det ligegyldigt, hvorvidt forskere, industrien eller myndigheder be- tragter produktet som i alt væsentligt svarende til (er "ækvivalent" med) traditionelle levnedsmidler.

Forslaget består af to trin: Det første trin består af 2 overordnede spørgsmål. Besvarelsen af af disse 2 spørgsmål bruges til at identificere de levnedsmiddelkategorier, som skal mærkes. De to hovedspørgsmål, der skal besvares er som følger:

  1. Er der moralske eller etiske bekymringer? Disse bekymringer har forbindelse med:
    1. Dyrevelfærd. Ifølge Eurobarometer tenderer ca. halvdelen af forbrugerne i EU til afvise gensplejsning på dyr. Andre undersøgelser viser, at der også er en stor forbrugermodstand mod brug af hormoner og andre vækstfremmere i husdyrholdet.
    2. Religion eller livsstil. Forskellige religiøse grupper kræver specielle diæter (f.eks. halal kød). Mange har også en livsstil, der er forbundet med en speciel diæt som f.eks. vegetarianere. Religiøse grupper bl.a. er imod enhver form for kanibalisme, altså indtagelse af menneskekød eller selv små dele heraf som f.eks. gener. Disse bør have klar oplysning om, hvor fødevarerne stammer fra.
  2. Produktidentitet. Her tages der udgangspunkt i forbrugernes opfattelse af produktets nyhed og på forskelle mellem traditionelle og GMO- produkter. Hvis et produkts karakteristika (og dermed identitet) er væsentligt ændret som følge af, at der har været anvendt genteknologi ved fremstillingen, enten af hele produktet eller af dets bestanddele, skal dette anføres på etikketten sammen med en angivelse af, på hvilken måde fødevarens karakteristika blev ændret. Alt andet vil være at vildlede forbrugerne. Her kan finde en opdeling sted mellem karakteristiske og mindre betydende ingredienser og mærkning herefter.

Disse kriterier kan anvendes til at identificere følgende 5 produktkategorier, der alle kræver mærkning, men placeret forskelligt på etiketten:

  1. Levnedsmidler og ingredienser, der stammer fra genetisk modificerede dyr eller dyr, der er behandlet med GMO-hormoner eller andre vækstfremmere: Generel mærkning finder sted på etikketten.
  2. Levnedsmidler og ingredienser, der indeholder dyregener eller er produceret af dyreceller eller organismer, der har fået tilført et dyre-gen: Generel mærkning på etikketten.
  3. GMO-frugter og grøntsager indtaget som hele fødevarer såvel som produkter heraf (mel, olie, sukker m.v.): Generel mærkning på etiketten og på containeren.
  4. Genetisk modificerede mikroorganismer anvendt i fermenterede (gærede) fødevarer (brød, øl, vin, ost, oliesukker yougurt m.v.) må betragtes som karakteristiske for fødevaren: Generel mærkning på etiketten.
  5. Sammensatte levnedsmidler, der indeholder GMO-ingredienser (GMO-mel, GMO olie/fedt, GMO-sukker/sødestoffer) og produkter, der indeholder GMO-grøntsager eller GMO-frugter (for GMO-dyreprodukter, se 1a): Mærkning, men afhængig af hvor karakteristisk:
Forslag til en negativ mærkning

Hvis det i stedet vælges ikke at mærke GM-fødevarer bør det samtidigt sikres, at det er muligt at introducere en negativ mærkning for levnedsmidler, hvor der ikke er anvendt GMO'er på noget trin ved fremstillingen.

For at undgå kaotiske forhold vil det være nødvendigt at de relevante myndigheder opstiller regler, som garanterer forbrugerne, at der ikke har været anvendt nogen former for genteknologi ved fremstillingen. Det kan ikke overlades til fødevareindustrien alene, der ikke har en god forhistorie, hvad angår mærkning på eget initiativ - kontrol er nødvendig.

Hvor skal der ske en mærkning?

I EU kan mærkning af GM-fødevarer finde sted på to måder: Dels via et ændringsforslag til det generelle mærkningsdirektiv, dels via forslaget til forordningen om nye levnedsmidler.

Her skal det anbefales, at de generelle mærkningsregler - forudsat de fik en acceptabel udformning og rækkevidde, som foreslået af Europa-Parlamentet - vil være et godt udgangspunkt for en mærkning af de ingredienser, herunder tilsætningsstoffer og f.eks. tekniske hjælpestoffer og aromaer, som er fremstillet af eller består af genetisk modificerede organismer, og som ændrer på fødevarens karakteristika (se senere). Hvis hele levnedsmidlet eller dets ingredienser er genetisk modificeret bør mærkningen ske via forordningens krav herom.

Mærkning af hele levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, der består af eller indeholder GMO'er, anbefales mærket via forordningen af nye levnedsmidler. Og her er der vel at mærke tale om samtlige levnedsmidler og -ingredienser uden undtagelse. Undtagelse af visse GM-levnedsmidler eller -ingredienser fra forordningens bør ikke accepteres med den begrundelse, at de har en tilsvarende sammensætning som et traditionelt produkt, idet det ikke er en entydig størrelse.

Vurderingen af, hvad der er nyt, hentes fra den samtidige sundhedsmæssige vurdering af produktet, hvor der opereres med begrebet "ækvivalent" (i alt væsentligt svarende til). Det kan være hensigtsmæssig i forbindelse med en sundhedsmæssig vurdering (omend den ikke indebærer nogen garanti, som eksemplet med kohjernen viste), men ikke nødvendigvis hensigsmæssig, når det skal vurderes, hvorvidt et levnedsmiddel skal være omfattet af forordningen og dermed også af en mulig mærkning. Tværtimod!

Her bør udgangspunktet være forbrugeren og forbrugerens muligheder for at skelne produkterne fra hinanden og ikke blive vildledt. Derfor er det her naturligt f.eks. at tage udgangspunkt i, hvorvidt GM-fødevarernes karakteristika er blevet ændret som følge af anvendelsen af GMO'er, uanset hvorvidt GMO'erne fortsat er levende og uanset, hvorvidt GMO'erne fortsat vil være at finde i GM-fødevaren eller ej (se ovenfor).

To oste, der ligner hinanden, kan ifølge eksisterende mærkningsregler gives hver sin mærkning alt efter, hvorledes det anvendte chymosin er fremstillet. Hvis den er fremstillet via GMO'er kan den kaldes vegetarisk, mens det ikke er tilfældet med en traditionelt fremstillet chymosin, der er udvundet af kalvemaver. Men forbrugeren kan ikke se nogen forskel, men ostens karakteristika er ændret som følge at fremstillingsmetoden.

TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSE | VIDERE TIL KAP. 2


10.03.1999 TILBAGE TIL TOP © I/S ØkoAnalyse