Genteknologi

   

Udsæt beslutningen om patentering af bioteknologiske opfindelser!

Af forskningsbibliotekar Jesper Toft, RUC, og professor John R. Porter, KVL.

Folketinget skal snart - formentlig d. 21. november behandle Europa-Kommissionens ændrede forslag til direktiv om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser, også kaldet patentdirektivforslaget om bioteknologiske opfindelser - der er på ministerrådsmødet d. 27. novembers dagsorden for en fælles udtalelse.

EU-kommisionens nye forslag til patent på bioteknologiske opfindelser er på flere punkter i modstrid med Folketingets dagsorden fra 24!1 1991:

  • det vil være muligt at tage patent på menneskelige dele, gener og celler, og det rejser en række fundamentale etiske spørgsmål om, hvorvidt nu også ejer vor egen krop

  • det vil være muligt at tage produktpatent på dyr, også dyr, der er gjort handikappede uden at lide, og det reducerer dyr til objekter, der med samfundets billigelse kan bruges til maskiner!

  • der kræves ingen forudgående informeret accept af hverken personer eller u-lande, der intetanende kan afgive deres gener eller vigtigt biologisk materiale til private firmaer. Det er en krænkelse af helt basale mennes- kelige rettigheder og rettigheder for u-lande og imod enhver form for etisk udenrigspolitik.

Men ikke nok med det. Direktivforslaget er på en række punkter i direkte modstrid med den europæiske patentkonvention (alle EU-medlemslande er med i den europæiske patentkonvention), f.eks. i muligheden for at patentere plantesorter, der hidtil har været forbudt, men nu under bestemte betingelser vil blive tilladt. Direktivforslaget er dermed med til at øge forvirringen på patentområdet, ikke at løse den. Forvirringen øges også af, at der i selve direktivforslaget er direkte modstrid mellem de enkelte artiklers indhold, især hvad angår patentering af plantesorter.

Der er heller ikke givet noget bud på, hvilke samfundsmæssige konsekvenser en sådan udvidet adgang til patentering vil have. Vi maner, det burde være en ret for alle borgere at tage stilling til et så omfattende lovforslag inden det blev besluttet i al hast.

Resultatet af alt dette er, at vi får en meget dårlig patentlov både for borgerne især på grund af de etiske problemer, og for industrien på grund af de mange modsigelser. Derfor er det eneste fornuftige at søge at få afklaret de mange spørgsmål inden der tages stilling til direktivforslaget. Beslutningen må derfor ganske enkelt udsættes!

Efter vore oplysninger er der bla. i Holland og England også kræfter også i officielt regie, der taler for, at beslutningen om patent-direktivforslaget bliver udsat indtil demange spørgsmål er afklaret og indtil har været en ordentlig offentlig debat om emnet. Vi skal opfordre Folketinget til at udsætte beslutningen om direktivfor- slaget og derfor give industriministeren dette mandat.

Det vedlagte notat gennemgår nøje direktivforslaget og underbygger de ovenstående punkter og rejser en række spørgsmål, som det ville være nødvendigt at få afklaret hurtigst muligt fra både juridisk og biologisk ekspertise.

Notat om Europa-Kommissionens ændrede forslag til
direktiv om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser

Det oprindelige direktivforslag stammer helt tilbage fra 28. oktober 1988. Det oprindelige direktivforslag har været underlagt intensiv debat i EU og Danmark gennem de følgende år. Det danske Folketing vedtog d. 24. januar 1991 en motiveret dagsorden, hvor der opstilledes en række betingelser for Danmarks tilslutning til direktivet. Forhandlingerne om direktivet endte med, at Europaparlamentet (EP) forkastede det i 1995.

Det foreliggende ændringsforslag er et nyt og ændret direktivforslag, som EP stemte om d. 16. juli 1997. EP vedtag en lang række ændringsforslag, hvoraf Europa-Kommission har accepteret hovedparten i det ændrede forslag (KOM (97) 446), der nu skal forelægges Ministerrådet de. 27 november 1997 for at opnå en fælles holdning.

I det følgende foretages en vurdering af, hvorvidt direktivforslaget opfylder de betingelser, som Folketingets dagsorden fra 1991 stillede. Dette sammenholdes også med de ændringsforslag, som Europaparlamentet vedtog d. 16. juli 1997. Det er vigtigt, idet Folketingets handlemuligheder er begrænset af, at der ikke kan stilles nye forslag til direktivforslaget ud over de ændringsforslag, der blev vedtaget af EP.

Til sidst foretages der en sammenligning af direktivforslaget med den europæiske patentkonvention, som alle EU medlemslande har underskrevet sammen med 3 andre europæiske lande og som derfor tegner retstilstanden i Danmark idag.

1) Forbud mod patent på mennesker medtages i direktivet

Det betyder, at der både er tale om forbud mod et a) produktpatent på mennesker og b) på et fremgangsmådepatent til genetisk ændring af mennesker.

a) Nej til produktpatent på mennesker

Hele mennesker:
Direktivforslaget indeholder nu et forbud mod patent på "det menneskelige legeme på alle dets forskellige stadier og dets opståen og udvikling" (art. 5,1). Der er derfor nu ikke længere tvivl om, at hele mennesker ikke kan patenteres.

Dele af mennesker - gener m.v.:
Anderledes forholder det sig om dele af mennesker: Direktivforslaget indeholder mulighed for at tage patent på "en del af det menneskelige legeme, der er isoleret eller på enden måde frembragt ved en teknisk fremgangsmåde, herunder et gens sekvens eller delsekvens" (art. 5,2). Der skal i givet fald "redegøres konkret for, hvilken funktion et gens sekvens eller delsekvens har".

Det afgørende spørgsmål er, hvorvidt dele af mennesker ud fra en etisk holdning skal kunne patenteres? Består mennesket ikke af dele? Og kan mennesker derfor patenteres og dermed ejes? Direktivet krænker den menneskelige retskaffenhed ved at tillade privat ejendomsret over vore menneskelige egenskaber - gener, cellelinier, cellekulturer, væv osv. (se vedlagte artikel "Mennesker kan ikke ejes").

Nogen vil argumentere for, at det skal være muligt at tage patent på menneskelige dele, da der ikke er tale om, at de pågældende dele af mennesket kan bruges uden videre. Det kræver en opfindelse og indebærer, at det pågældende gen eller celle bl.a. skal isoleres og renses. MEN: Hvis man kan acceptere patent på menneskelige gener og celler er det i det mindste vigtigt at skelne mellem på den ene side det isolerede og rensede eller syntetiske humane gen/celle og på den anden side genet/cellen i dets naturlige form og sammenhæng. Sidstnævnte vil i bedste fald kun være en opdagelse og derfor ikke patenterbar.

I direktivforslaget er der ikke foretaget en sådan skelnen. Selv for isolerede og rensede eller syntetiske humane gener og celler rejser der sig en række etiske presserende spørgsmål:

  • Vil et ubefrugtet humant embryon, der er isoleret fra den menneskelige krop, være en dele af et menneske og dermed patenterbar? (vi vurderer, at art. 5,2 åbner op for denne mulighed)?

  • Vil et humant organ - f.eks. en lever eller en nyre - være patenterbar, hvis det er isoleret fra den mennskelige krop?

  • Hvis et isoleret og renset eller syntetisk humant gen indføres i andre mennesker, hvad der absolut vil være tænkeligt i fremtiden, så vil dele af den genetiske kode af det menneske, der har modtaget genet, være dækket af et patent. Er det etisk acceptabelt?

Disse spørgsmål gør det nødvendigt at skelne mellem et fremgangsmåde- patent og et produktpatenter. I direktivforslaget skal det præciseres, at patenter på menneskelige gener ikke skal være produktpatenter, men kun omfatte de i hvert enkelt tilfælde beskrevne former for industriel anvendelse af et isoleret og renset eller syntetisk gen/celle. Et produktpatent på humane gener vil være i strid med grundlæggende etiske principper og samtidigt udelukket på grund af manglende opfinderisk beskaffenhed. Professor Koktvedgaard står bl.a. også for dette synspunkt.

Det betyder, at det skal nævnes i art. 6,2, at der ikke kan tages produktpatent på menneskelige gener - direktivforslagets art. 6,2 angiver i øjeblikket kun, at forskellige former for procespatent skal være forbudt.

Europaparlamentet har været inde på noget af det samme, idet de ønsker, at det skal være en forudsætning for at kunne udstede et patent, at den industrielle anvendelse af det humane gen identificeres. Kommissionen har ændret ordlyden fra "industriel anvendelse" til "funktion" (art. 5,3). Det betyder, at Kommissionen åbner op for at tildeling af langt bredere patenter, idet alle fremtidige og ikke erkendte industrielle anvendelser vil være dækket af patentet.

Brede patenter hæmmer konkurrencen, idet konkurrenter via patentet kan presses væk fra det pågældende område. At konkurrencen ikke skal hæmmes er også erkendt selv i amerikansk patentlovgivning: Her skal alle patenter have en "utility", altså industriel anvendelighed, før der kan tildeles patent for den beskrevne anvendelse.

b) Nej til fremgangsmådepatent til genetisk ændring af mennesker

Det fremgår intetsteds i direktivforslaget, at denne betingelse er opfyldt. Direktivforslaget nævner en række områder, der ikke kan patenteres i art. 4, men her er et fremgangsmådepatent til genetisk ændring ikke nævnt. Derfor mener vi der bør stilles krav om, at det skal fremgå tydeligt af direktivteksten, at et fremgangsmådepatent til genetisk ændring af mennesker skal være forbudt.

EP har også stemt for et ændringsforslag (nr.55), der betyder forbud mod metoder til kunstig fremstilling af humane embryoner, der indeholder den samme genetiske information som et andet menneske eller en død person (kloning). Kommissionen har ikke indarbejdet dette forbud i direktivteksten.

Ja til krav om donorens forudgående informerede samtykke

Europaparlamentet har stemt for et ændringsforslag (nr. 76), der kræver, at den der søger om patent på humane gener skal fremsende bevis for, at brugen af det humane genetiske materiale er fundet sted med forudgående informeret samtykke fra den person, hvor genet oprindelig stammer fra, uden dog at denne persons navn m.v. skal offentliggøres af patentmyndighederne.

Kommissionen har ikke villet ændre direktivteksten på dette område med henvisning til kravet om beskyttelse af personlige data. Det er uforståeligt, idet der ikke skal ske en offentliggørelse af navn m.v. Kommissionen sætter dermed hensynet til industrien højere end hensynet til de mennesker, der intetanende og uden at samtykke vil komme til at afgive sit genmateriale til forskningen.

Vi mener, at enhver doner skal give sit forudgående informerede samtykke om, hvorvidt donorens genetiske materiale må bruges a) i forskning udelukkende i offentligt regie, eller b) i forskning i privat regie eller c) indenfor begge områder. Kun på den måde respekteres de helt basale menneskerettigheder om at bestemme over sin egen krop og dermed sit eget genmateriale.

Problemet er opstået, fordi medicinalindustrien har markedsført produkter uden at de(n) person(er), hvorfra genet oprindelig stammede, fik noget at vide om produktet fra virksomheder eller myndigheder. Det drejer sig både om personer fra I- og u-lande. Det blev opdaget ved tilfældigheder (for en uddybning, se vedlagte artikel "biopiraterne ligger på lur").

Ja til løbende vurdering af de etiske aspekter, men af hvem?

Europaparlamentet har foreslået, at der skal nedsættes en etisk komite til at vurdere de etiske aspekter af bioteknologien og dens brug, specielt hvad angår patenter. Kommissionen har accepteret dette synspunkt og brugt lejligheden til at legalisere den af Kommissionen nedsatte Group of Advisors on Ethical Implications of biotechnology. Denne gruppe består udelukkende af eksperter indenfor medicin (se vedlagte materiale om gruppens sammensætning) og har været skarpt kritiseret af bl.a. Europaparlamentet.

De etiske aspekter af genteknologien er vigtige, og det er vigtigt hele tiden at vurdere udviklingen, især på patentområdet. Men spørgsmålet er, om EU er det rette forum for et sådant etisk råd? Men hvis der overhovedet skal nedsættes et etisk råd i EU-regie, bør dette sammensættes med langt bredere repræsentation. Forholdet til og mellem de enkelte medlemsstaters etiske råd skal så også afklares.

2) Fortsat forbud mod produktpatent på dyr

Folketinget ønsker at der fortsat skal være et forbud et produktpatent på dyr. Hvad angår fremgangsmådepatent på dyr siger dagsordenen intet. Det er derfor lidt uklart, hvad situationen er, når et fremgangsmådepatent også efter reglerne ville give indirekte produktbeskyttelse. Et forbud mod produktpatent på dyr skal også gælde for dyreracer, og her er det bemærkelsesværdigt, at dyreracer ikke er defineret i direktivforslaget. Der kan lægge op til en lang række fortolkningsmuligheder, hvilket er meget uheldigt.

Europaparlamentet (EP) har faktisk stemt for et ændringsforslag, der lever op til det danske dagsordenpunkt (ændringsforslag 58), der inkluderer en begrænsning for patenter på humane gener: Patentbeskyttelsen på et humant gen må ikke udstrækkes til de mennesker, der modtager genet, men heller ikke til de plantesorter og dyreracer, der modtager genet, og ikke er dækket af et patent.

Argumentet for dette synspunkt er, at den plante eller dyr, der modtager et gen via gensplejsning eller lign., kan være forædlet i årtier af landmænd eller andre, der dog aldrig har fået nogen betaling for denne indsats. Ved at sætte et gen ind i disse højt forædlede sorter eller racer får den pågældende patentindehaver pludselig også fri adgang - altså uden betaling - til denne sort eller race uden at have ydet nogen form for arbejde. Og det er der ingen patentmæssig begrundelse for - tværimod.

Kommissionen har ikke villet følge EP i det foreliggende direktivforslag, idet Kommissionen har fjernet referencen til plantesorter og dyreracer.

EP har også stemt for et ændringsforslag (nr.55), hvor "processer til ændring et dyrs genetiske identitet, som sandsynligvis kan give dem lidelse eller fysiske handikap uden nogen væsentlig medicinsk fordel for mennesker eller dyr og også dyr, der er et resultat af sådanne processer" skal være undtaget for patent. Kommissionen har fjernet referencen til fysiske handikap, hvilket må betyde, at handikappede dyr ikke vil være undtaget patent, så længe de ikke lider af deres handikap!

3) "Farmers privilege" må ikke begrænses

"Farmers privilege" indebærer en ret for landmanden til frit - altså uden licensbetaling - at anvende sit eget høstede korn til næste års udsæd (såkorn), også selvom der er tale om en plantenyhedsbeskyttet sort.

Direktivforslaget definerer "farmers privilege" på samme måde som Forordningen om sortsbeskyttelse. Direktivforslaget foreslår også, at "farmers privilege" skal gælde for patentrettigheder i dyr, som dog ikke vil blive aktuelt her og nu.

Direktivet lever op til dagsordenen.

4) Den biologiske forskelligartethed skal bevares

Direktivforslaget "berører ikke medlemsstaternes forpligtelser i henhold til internationale aftaler, navnlig TRIPs-aftalen og konventionen om den biologiske mangfoldighed" (art. 1,2).

Denne ændring i forslaget er kommet med på grund af Europaparlamentets ændringsforslag (nr. 45). Men Kommissionen har udeladt "rettigheder og (forpligtelser)". Under TRIPs aftalerne forholder det sig sådan, at alle lande har ret til at forbyder patenter på plantesorter og dyrearter.

Se endvidere under punkt 5.

5) U-landenes interesser skal tilgodeses

Ja til krav om oprindelseslandets forudgående informerede samtykke
Europaparlamentet har stemt for et ændringsforslag (nr. 76), der kræver, at den der søger patent på biologisk materiale fra planter eller dyr eller på brugen af et sådant materiale, skal fremsende dokumentation for materialets geografiske oprindelse og for at de har overholdt oprindelseslandets adgangs- og eksportregler. Formålet med forslaget er at undgå biopirateri (for en uddybning, se vedlagte artikel "biopiraterne ligger på lur").

Kommissionen har ikke villet ændre direktivteksten på dette område (se art. 8) med henvisning til kravet går ud over kravene i konventionen om den biologiske mangfoldighed. Det er for så vidt rigtigt fordi konventionen kun opstiller nogle rammer for området. I artikel 8 hedder det således, at konventionen skal fremme udbredt anvendelse af viden, m.v. fra oprindelige folks områder "med indehavernes godkendelse og deltagelse og anspore til en retfærdig fordeling af fordelen ved sådanne opfindelser.

Det som Folketingents dagsorden betinger og som EP kræver er jo netop, at at u-landenes interesser skal tilgodeses ved at gøre op med det stigende biopirateri fra u-landene. Det skal derfor opfattes som en måde at opfylde konventionens rammer på og er derfor ikke i modstrid med konventionen som påstået af Kommissionen. En lang række u-lande og u-landorganisationer har da også allerede gentagne gange protesteret mod direktivforslaget.

Kommissionen har ved ikke at acceptere, at u-landene skal give en forudgående informeret samtykke før der fjernes (stjæles) biologisk materiale fra deres område sat hensynet til industriens interesser højere end hensynet til de u- lande, der intetanende og uden at samtykke vil afgive sit genmateriale til forskningen. Det er en krænkelse af u-landenes etiske rettigheder og i direkte modstrid mod en etisk udenrigspolitik.

6) Modsigelser mellem direktivforslaget og den europæiske patentkonvention og modsigelser i selve direktivforslaget

De følgende argumenter og eksempler på, hvor direktivforslaget enten er i konflikt med den europæiske patentkonvention eller er i uoverensstemmelse med sig selv betyder, at direktivforslaget bliver besluttet uændret vil betyde en meget uklar patentlovgivning, som let kan udnyttes og derfor være til hindring for patentregulering af bioteknologiske opfindelser. Vi skal derfor opfordre til, at disse modsigelser bliver afklaret inder der tages stilling til direktivet.

a) Modstrid mellem direktivforslag og den europæiske patentkonvention

Der er en konflikt mellem definitionen på en "mikrobiologisk proces, som har stor betydning for rækkevidden af tilladelige patenter:

I direktivforslaget defineres den i art. 2b: som "enhver fremgangsmåde, der udnytter et mikrobiologisk materiale, udføres på et mikrobiologisk materiale eller frembringer et mikrobiologisk materiale" Senere hedder det i art 4,1: Følgende kan ikke patenteres: a) plantesorter og dyreracer, b) væsentlige biologiske fremgangsmåder til avl af planter og dyr". Sidstnævnte berører " ikke muligheden for at patentere opfindelser. Hvis genstand er en mikrobiologisk eller anden teknisk fremgangsmåde, eller et produkt frembragt ved sådanne fremgangsmåder" (art.4,3).

Meningen med det er at enhver fremgangsmåde som inkluderer mindst et mikrobiologisk trin vil føre til en patenterbar opfindelse også selvom det handler om en væsentlig biologisk fremgangsmåde til forædling af dyr og planter. Og det er i direkte konflikt med den afgørelse, der blev truffet af the Enlarged Technical Board of Appeal of the European Patent Office, som administrerer den Europæiske patentkonvention (EPK). I sagen om Plant Genetic System. Her blev en del af patentet på herbicidresistente planter afvist fordi det europæiske patentkontor (EPO) besluttede, inter alia, at det plantemateriale, som ansøgeren refererede til i ansøgningen som ‘plante celler og deres resuterende planter" ikke var et resultat af en mikrobiologisk proces selvom det involverede et mikrobiologisk trin. Det var derfor udelukket fra patent.

Ved denne afgørelse bestemte the Technical Board of Appeal of the European Patent Office (T365/93, paragraf 40.9 og 40.10) at:

  • Paragraf 40.9: "..The initial microbiological step undeniably has a decisive impact on the final result because by virtue of this step the plant acquires its characterising feature that is transmitted throughout generations. However, ...the subsequent steps of regenerating and reproducing the plants have an important added value and contribute, although in a different manner, to the final result as well. These two process steps involve complex phenomena and events such as cell differentiation, morphogenesis and reproduction and may, therefore, not be equated to the much simpler process step of multiplying and propagating transformed plant cells or tissue in culture, which is a typical microbiological process...."

  • Paragraph 40.10: ‘It ensues that, regardless of the decisive impact that the microbiological process step has on the final result, the multi-step process whereby the plant ...is produced is not a microbiological process within the meaning of Article 53(b) EPC, second half-sentence. Accordingly, such a plant may not be considered to be the product of a microbiological process" (vor fremhævelse).

Derfor er direktivforslagets difinitionen i art. 2b i direkte konflikt med EPO's fortolkning af EPK og vil føre til retslig forvirring!

Det er heller ikke ifølge direktivforlaget tilladt at erattte medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til internationale aftaler såsom EPK. I direktivforlaget hedder det (art. 1,2), at "dette direktiv ikke berører medlemslandenes forpligtelser i henhold til internationale aftaler" (se også under punkt 4).

b) Uoverensstemmelser og modsigelser i selve direktivforslaget

Der er flere uoverensstemmelser og modsigelser i direktivforlaget, som hvis det bliver vedtaget i uændret form vil skabe forvirring og konflikter i den hidtidige patentpraksis. Disse uoverenstemmelser og modsigelser er som følger:

  • Direktivforslaget definerer ikke en dyrerace, men definerer en plantesort som i forordningen om sortsbeskyttelse (art. 2,3). Ikke desto mindre hedder det i art. 4,1a og b, at dyreracer ikke kan patenteres og at væsentligt biologiske fremgangsmåder til avl af dyr heller ikke kan patenteres. MEN hvordan er det muligt at bestemme, hvad der kan patenteres ifølge direktivet, når det ikke er defineret som et hele i direktivet? (se også under punkt 2).

  • I Art. 4,2 hedder det, at "opfindelser, hvis genstand er planter eller dyr, kan patenteres, når opfindelsens anvendelse ikke er teknisk begrænset til en bestemt plantesort eller dyrerace." (hvor sidstnævnte ikke er defineret). MEN: Vil en opfindelse ikke - selvom den bruger en teknik, der ikke er begrænset til en bestemt plantesort eller dyrerace - stadig have sin begyndelse (og slutning) med en plantesort eller dyrerace? JO. Men så forbyder direktivforslagets art. 4,1a patentering af plantesorter og dyreracer (se ovenfor)! Det er simpelthen ulogisk! På den ene side at tillade patentering af plantesorter og dyreracer i en artikel, for i en anden tilsyneladende at forbyde det.

  • I art. 2,2 hedder det, at "en fremgangsmåde til avl af planter og dyr er væsentligt biologisk, når den beror på krydsning og udvælgelse". Senere hedder det i art. 8,2, at "den beskyttelse, der er knyttet til et patent på en fremgangsmåde til fremstilling af et biologisk materiale, som i kraft af opfindelsen har bestemte egenskaber, omfatter det biologiske materiale, der direkte fremstilles ved denne fremgangsmåde, som ethvert andet biologisk materiale, der er fremstillet fra det direkte fremstillede biologiske materiale ved reproduktion eller formering i identisk eller differentieret form, og som har de samme egenskaber". Her er der to uoverensstemmelser: For det første starter art.8,2 med at referere til "den beskyttelse, der er knyttet til et patent på en fremgangs- måde" - her er altså tale om et procespatent. Senere i samme artikel hedder det så, at patentbeskyttelsen "omfatter det biologiske materiale, der direkte fremstilles ved denne fremgangsmåde" og det er ulogisk, idet "biologisk materiale" ikke er en proces, men et produkt! For det andet er der uoverensstemmelse mellem art. 8,2 og art. 2,2, art. 2,3 og art. 4,1, som er specificeret ovenfor. Art. 8,2 refererer til "biologisk materiale, som i kraft af opfindelsen har bestemte egenskaber". Hvis vi tænker på planter i den forbindelse så er en plante, der har bestemte egneskaber, en plantesort under forordningen om sortsbeskyttelse (og UPOV konventionen). Men direktivforlaget henviser i art. 2,3 netop til denne definition! Som allerede nævnt ser det ud til at direktivforslaget forbyder patenter på en plantesort i art. 3,2, mens art. 8,2 synes at tillade det!

Art. 8,2 giver også anledning til mere forvirring i direktivforslaget, når det i slutningen hedder "...fremstillet fra det direkte fremstillede biologiske materiale ved reproduktion eller formering i identisk eller differentieret form, og som har de samme egenskaber". Igen er det klart, at det ligger meget tæt på UPOV definitionen af en plantesort. Endvidere kan fremgangsmåden ved "reproduktion eller formering", der refereres til i art. 8,2, sagtens involvere "krydsning og udvælgelse", som i art. 2,2 bruges til at definere en fremgangsmåde som "væsentlig biologisk". Som angivet ovenfor hedder det i art 4,1b, at "væsentligt biologiske fremgangsmåder" ikke kan patenteres!



10.03.1999 TILBAGE TIL TOP © I/S ØkoAnalyse