Genteknologi

 Denne artikel blev bragt i Information den 30 juni 1997 under titlen "Mennesker kan ikke ejes".

   

Patent på levende organismer og menneskedele?

Af forskningsbibliotekar Jesper Toft, RUC, og professor John R. Porter, KVL.

Europaparlamentet skal i den nærmeste fremtid igen diskutere, hvorvidt det skal være tilladt at patentere menneskelige dele og levende organismer. Det rejser efter vores mening en lang række etiske spørgsmål, som fortsat er helt uafklarede.

Debatten om de gensplejsede sojabønner har hovedsagelig drejet sig om, hvorvidt gensplejsede sojabønner bør mærkes. Det var i virkeligheden en diskussion om den personlige frihed til at bestemme, hvilke fødevarer man ønsker at købe, og således et spørgsmål om den enkeltes holdning til etik.

Og etik er netop også et af nøgleordene for den diskussion, der har foregået i forbindelse med EU- direktivforslaget til beskyttelse af bioteknologiske nyskabelser, patentdirektivet. Europaparlamentet skal snart tage stilling til dette direktiv, hvis formål er at tillade at der tages patent på f.eks. "bestanddele uden for det menneskelige legeme" (art. 3). Det vil betyde, at dit DNA bliver patenterbart, hvis det bliver brugt i til fremstilling af medicin, og selskabets producent vil alene få patentrettigheden på produktet.

Et patent er en eksklusiv ret, der gives af samfundet til en person eller et firma. Patenhaveren har en monopollignende ret til at kontrollere udbredelsen og brugen af produkt i en bestemt tidsperiode, ofte ca. 20 år. Opfindelser skal opfylder 3 krav for at være patenterbare: De skal være ny, de skal involvere en opfinderisk indsats samt kræve en industriel anvendelighed. Firmaet skal så til gengeæld offentliggøre opfindelsen. Et patent er også en form for anerkendelse fra samfundets side til opfinderen.

Patentdirektivet vil også gøre det muligt at tage patent på endog et in vitro befrugtet menneskefoster, der er intet i direktivet, der forhindrer det! Kun det menneskelige legeme og dets bestanddele i dets oprindelige tilstand udelukkes fra patentering (art. 3). Andre bestanddele, der skal kunne patenteres, er "biologisk materiale, herunder planter og dyr", men ikke plantesorter og dyreracer (art. 4).

Det betyder, at hvis der i fremkomsten af en levende organisme er inddraget livsvigtige mikrobiologiske processer, vil organismen være patentbar og også dens afkom. Dyr og planter kan således patenteres, men ikke en dyrerace. Det er biologisk nonsens, men ikke juridisk nonsens. Jurister mener åbenbart også, at det, at en organisme er i stand til at formere sig, også er et resultat af en menneskelig opfindelse. Vi mente ellers, at det har organismer altid kunnet!

I 1993 ankede NOAH sammen med ca. 200 andre græsrodorganisationer det patent, som EPO havde tildelt den såkaldte oncomus. Patentet var et bredt patent dækkende alle pattedyr, der er genetisk ændret for at blive særlig modtagelige for kræft. Anken blev bl.a. begrundet i etiske argumenter (det er uetisk at patentere dyr), i at patentet var alt for bredt (og derfor i strid mod art. 53b) og i dyreværnsmæssige aspekter (musen vil komme til at lide). Sagen er fortsat ikke afsluttet, men der ligger nu over 300 ansøgninger på patent på dyr hos den europæiske patentmyndighed EPO og venter på afgørelse.

Vi synes, at det er etisk uforsvarligt at patentere dyr. Dels er der en åbenlys risiko for at den genetiske variation vil blive kraftigt indsnævret, da patenterede "superdyr" vil komme til at dominere markedet - den genetiske artsrigdom vil derfor blive truet. Dels betragter vi det levende som en del af vor fælles arv og for os har dyr en vis suverænitet set i forhold til en maskine. Er livsgrundlaget - herunder de levende organismer - ikke givet os i forvaltning som et lån og en arv, som vi må give videre til næste generation i samme stand?

Det ser ud til, at der vil blive gjort undtagelse for metoder til behandling af mennesker, der involverer "germ line therapy" (dvs. gensplejsning af sæd og æg), og hvor "proceduren ved omdannelsen af den genetiske identitet hos dyr påfører dem unødige lidelser". Brugen af en opfindelse kan imidlertid ikke forhindres, udelukkende fordi udnyttelsen er ulovlig (art. 9).

Et patent er en balance mellem samfundet og industrien. Men hvem skal varetage samfundets interesser, hvis det ikke er politikerne. Og her har Europaparlamentet har allerede spillet en aktiv rolle i patentsagen, idet det forkastede et tidligere forslag til et direktiv i februar 1995. Fra mange sider blev Europaparlamentet lovprist for ansvarlighed og sund dømmekraft. Beslutningen blev taget på basis af viden om, at patent på levende organismer får følger, der rækker langt ud over teknologi og økonomi. Det berører meget vidtrækkende og dybere dimensioner vedrørende etik, økologi, kultur og religion.

Desværre ligner Europakommissionens nye patentdirektiv det oprindelige direktiv på ovennævnte områder. Ganske vist er der sket visse ændringer og mindre forbedringer i direktivteksten, men det er ikke tilstrækkeligt. De afgørende argumenter mod den første udgave af direktivet, der blev rejst i debatten i Europaparlamentet, har stadig gyldighed.

Det er ikke det samme som at sige, at opfindere ikke har brug for en økonomisk anerkendelse. Her skal man huske på, at et patent er en eksklusivret til at kontrollere udnyttelsen af en opfindelse, som samfundet har givet til en privat virksomhed eller en person. Et sådant monopol skal derfor respektere de vidtrækkende etiske aspekter og værdier i samfundet. Et EU-direktiv er ikke vejen til retfærdig balance mellem disse interesser. Vi mener, at før en udtømmende diskussion om rettigheder, ansvar og love til beskyttelse af intellektuel ejendomsret i vort samfund har fundet sted, vil det være uforsvarligt at vedtage direktivet, som det foreligger.

Og for slå det fast: Vi er ikke imod medicinske produkter baseret på genetisk materiale eller viden fra genteknologisk forskning. Vi er heller ikke imod, at de firmaer, der har stået for den forskning, der førte til disse produkter, skal have en belønning. Til gengæld er vi imod at det skal være muligt at patentere det basale råstof - gener og gensekvenser - som den fremtidige kommercielle udvikling vil være afhængig af. Vi er derfor imod, at dele af mennesker (celler, væv m.v.) og levende organismer (dyr, planter og mikroorganismer) skal kunne patenteres. Dertil er følgerne for samfundet (etisk, miljømæssigt og socioøkonomisk) helt uoverskuelige. For industrien er følgerne helt klare: Øget monopolisering af nu også gener og levende organismer i uhørt omfang.

Patentloven var oprindeligt udformet til at beskytte mekaniske og kemiske opfindelser. Udvidelsen til også at omfatte levende organismer, cellekultur og gener har medført mange nye og indviklede implikationer. Set fra en etisk synsvinkel er det en udvikling, der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved. Grundlæggende moralske principper er sat på spil, og det overses let i den nuværende situation, hvor globale, strukturelle tilpasningsvanskeligheder til konkurrence retter opmærksomheden mod økonomien.

Direktivets egentlige mål er at beskytte de private investeringer i bioteknologisk udvikling og forskning, ikke den ‘intellektuelle ejendomsret som sådan. Patentret er udformet til at give yderligere økonomisk tilskyndelse til bioteknologiske laboratorier, så de kan få udstrakt adgang til og mulighed for at ændre og eje egne genetiske ressourcer. Dette påvirker hele biosfæren.

Hvis det bliver muligt at patentere levende organismer, får industrien i vor del af verden ret til at tilpasse alle de levende organismer, som det har taget årtusinder at mangfoldiggøre og udvikle, til deres egenrådige og for det meste kortsigtede interesser. Konsekvensen heraf er helt uforudsigelige - og alene derfor er direktivet i bund og grund direkte uansvarligt!

Det er en ubrydelig grundregel for menneskelig værdighed, at mennesker ikke kan ejes. Direktivet krænker den menneskelige retskaffenhed ved at tillade privat ejendomsret over vore menneskelige egenskaber - gener, cellelinier, cellekulturer, væv osv. Direktivet rører ved afgørende spørgsmål vedrørende vor kulturs opfattelse af menneskeværdighed!

Det er langt klogere at opstille klare grænser nu fremfor senere at skulle forsøge at sætte ind med skadesbegrænsende foranstaltninger. Det at patentere menneskelige dele og levende organismer flytter vor kulturs etiske horisont.

Vi er sikre på, at det nærværende direktivforslag ikke har til hensigt at give patentrettigheder på fostre, men den magt, der følger med patentrettighederne, når de er sat i kraft, ligger i, at det, der engang var tabu, nu er blotlagt. En slags moralsk ufølsomhed har indsneget sig. Det ville være klogere at markere tydelige grænser nu, fremfor senere at skulle forsøge at iværksætte skadebegrænsende foranstaltninger.

For at få en konstruktiv debat om balancen mellem industiens og samfundets interesser vil vi foreslå det følgende som en start på en bredere debat om patentering af levende organismer. For det første skal et nyt patentdirektiv ikke bruges til at udvide mulighederne for at kunne få patent på emner, som ikke allerede er muligt i den Europæiske Patent Konvention. Her er det ikke muligt at tage patent på plantesorter og dyreracer. Patenter på bioteknologiområdet skal defineres meget snævert og entydigt, mends de etiske grunde til at imødegå et patent skal styrkes for på den måde at afspejle de meneinger af etisk, religiøs og politisk art, der er i samfundet.

Efter vor mening vil det være bedre at gennemtænke hele spørgsmålet om beskyttelse af boiteknologiske produkter på ny. Vi mener også, at industien vil få fordel af en sådan diskussion, idet den hastighed der er for at opnå patenter rummer muligheden for at kvæle den forskning, som de bioteknologiske produkter baseres på på medium eller længere sigt. Patentsystemer bruges kun på genteknologiområdet fordi det er det system, som den kemiske og farmaceutiske industri ved mest om. Spørgsmålet om hvorvidt det er det bedste eller mest passende beskyttelsessystem på længere sigt synes slet ikke at have været diskuteret.

Det at patentere levende organismer flytter vor kulturs etiske horisont. Det er som med at vandre. Går vi langt i én retning, ændres horisonten yderligere - men udviklingen skrider frem. Det er derfor uhyre vigtigt, at vi standser op og finder ud af, hvad det i virkeligheden er, vi vil med at tage patent på levende organismer?


10.03.1999 TILBAGE TIL TOP © I/S ØkoAnalyse